Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Push

Fredrik Gertten, 92 min

Sweden, 2019

Push

Bag om de stigende huspriser og en global boligspekulation i rystende skala. En hyperaktuel, urban verdensomrejse med et mål om at ændre udviklingen.

Boligpriserne er eksploderet i verdens storbyer. Men det er lønniveauet ikke, og man kan i dag bruge næsten hele sin indkomst på et sted at bo, som man aldrig har tid til at være i, fordi man skal på arbejde for at betale huslejen. Familier bliver skubbet ud af deres hjem. Politi- og brandfolk har ikke selv råd til at bo i de byer, de skal beskytte. Og samtidig står store bygninger som tomme investeringsobjekter i verdens største byer. Hvad er der sket, og hvad kan der gøres? FN's særlige udsending på boligområdet, Leilani Farha, arbejder for at presse regeringer verden over til sikre den fundamentale menneskeret til en bolig, og i 'Push' rejser hun til nogle af verdens storbyer for at undersøge boligkrisens omfang og årsager. Det er rystende, hvad hun finder. Men i en alliance med borgmestre fra Berlin til Barcelona opstår et nyt projekt, der måske kan vende udviklingen. Fredrik Gerttens seneste film kaster lys over noget, som alle taler om, men som de færreste for alvor forstår. Det gør man, når man har set den.

OBS! Mød Leilani Farha til premieren d. 23/3 i selskab med den verdensberømte sociolog Saskia Sassen og filmens instruktør.

Instruktør: Fredrik Gertten
Land: Sweden
År: 2019
Varighed: 92 min
Dialog: engelsk, spansk, italiensk
Serier: F:ACT AWARD POLITIKENS PUBLIKUMSPRIS JUSTICE
Kategori: Politik
Tags: Finans Frihed Menneskerettigheder Thriller Oprør Storbyliv
Vis mere info
Producer: Margarete Jangård
Produktionsfirma: WG Film
Vis mindre info