Film
Få et overblik over filmene, der kommer på CPH:DOX 2026. Gå på opdagelse i det fulde filmprogram her på siden.
premiere-type Verdenspremiere:
Alle os og siloen
En flok kreative ildsjæle vil gøre den gamle betonsilo på havnen i Stubbekøbing til et kunstnerisk vartegn for byen. Så nu skal byen vælge: Skal siloen rives ned – eller skal den lille by drømme stort?
Carina Randløv / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Burning Voice
Sideløbende med sine studier kæmper 35-årige Tamara Amer en indædt kamp mod negativ social kontrol, tavshedskultur og undertrykkelse af kvinder i Irak, hvor hun selv er vokset op.
Anna Bruun Nørager / Danmark & Irak / 2026 / Verdenspremiere
Cambodianske øldrømme
Hvad sker der med mennesker, etik og moral, når alkohol og kapitalisme slippes løs i et fattigt og korrupt land med få restriktioner? En enkelt mand tager kampen op mod et korrupt system.
Laurits Nansen / Danmark, Sverige & Frankrig / 2026 / Verdenspremiere
Christiania
Christiania er et af verdens vildeste sociale eksperimenter. Efter 50 år med store drømme, stærk tobak og anarki får den farverige bydel en film, dens brogede historie fortjener. En ærlig, skæv og morsom film, der med en levende brug af fantastisk arkivmateriale trækker de historiske tråde op til i dag, og tegner et portræt af et mikrokosmos i forandring.
Karl Friis Forchhammer / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Hjemsøgt
‘Hjemsøgt’ følger instruktørens egen rejse som adopteret fra Sydkoreas bjerge til Danmarks vestkyst, hvor en konfrontation med adoptionssystemet forbinder en dysfunktionel jysk familie med et udslettet koreansk ophav.
Taekyung Tanja In Wol Sørensen / Danmark, Republikken Korea (Sydkorea) & Finland / 2026 / Verdenspremiere
Intelligence Rising
Tænkere som Yuval Harari og ledere fra EU, Kina og USA deltager i et geopolitisk krigsspil om AI, hvor de konfronteres med scenarier for fremtidens mulige kriser. Øjenåbnende og tankevækkende.
Elena Andreicheva / Storbritannien / 2026 / Verdenspremiere
MARIINKA
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere
Mysteriet om Menopausen
En personlig og undersøgende dokumentarfilm om en livsfase, som halvdelen af verdens befolkning gennemlever, og som vi alligevel ved forbløffende lidt om.
Louise Unmack Kjeldsen / Danmark, Norge & Tyskland / 2026 / Verdenspremiere
Patriarken
Filmproducer Peter Aalbæk er selverklæret patriark. Nu bliver han sendt i terapi af sine døtre – men kan han overhovedet ændre sig? Et kærligt, sjovt og nådesløst portræt af en truet art.
Andrea Storm Henriksen / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Petrolheads
To helt særlige venner kører de danske landeveje tynde for at finde en brugt Honda Civic, der måske kan gøre livet bare lidt mere normalt. En film, der går lige i hjertet.
Emil Langballe / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Techplomacy
Fra ytringsfrihed til fake news og AI: I en stort set ureguleret digital verden bliver en 33-årig dansk kvinde udnævnt til tech-ambassadør med et globalt mandat.
Susanne Kovacs / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Tingbjerg-eksperimentet
Hvad sker der, når en udvalgt gruppe af unge, idealistiske familier fra middelklassen slår sig ned i en københavnsk ‘ghetto’ med en drøm om at udvikle en ny bydel?
Louise Detlefsen / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Watching People Watching Birds
Himlens fugle er en truet dyreart, men verdens fuglekiggere er på sagen i en herlig, charmerende film om hobby-ornitologer. Forfatteren Jonathan Franzen sætter ord på passionen for de frie fugle.
Michael Loeken & Ulrike Franke / Tyskland / 2026 / Verdenspremiere












