Fra den 13. til 24. marts 2024 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til BRØNDERSLEV:DOX.
Støttet af Brønderslev Kommune.
Se hele filmudvalget herunder
Copa 71
Kvindernes glemte kapitel i dansk fodboldhistorie får endelig sin plads i rampelyset her 50 år efter en legendarisk VM-kamp i Mexico. En fantastisk og farverig film med alt den drama og spænding, man kan forvente af et ægte eventyr.
Rachel Ramsay & James Erskine / Storbritannien / 2023
Ekko af kærlighed
En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.
Zara Zerny / Danmark / 2023
The Son and the Moon
En dansk-iransk filmskabers modige og ærlige rejse gennem seks år med kræft, kærlighed og et kolossalt livsprojekt: at kortlægge sin families dramatiske historie. Eksistentiel poesi uden filter med en uforglemmelig kvinde foran (og bag) kameraet.
Roja Pakari / Danmark / 2024 / Verdenspremiere
Bottle Conditioned
Kom med til den flamske Pajottenland-region og lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år.
Jerry Franck / USA / 2023