Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

Film A – Z

Sektion Body Politics:

Can’t Feel Nothing

En øjenåbnende film om følelsesløshed i de sociale mediers tidsalder. Diagnosen er alarmerende, men den er stillet med underspillet humor og overskud af instruktør David Borenstein, som selv er en skærm-zombie på digital afvænning.

David Borenstein / Danmark / 2024 / Verdenspremiere

Ekko af kærlighed

En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.

Zara Zerny / Danmark / 2023

Eros

Brasiliens ‘love motels’ er et seksuelt frirum, hvor fantasi bliver til virkelighed. Da filmskaberens egen date aldrig dukker op får hun i stedet en god idé til en film. Resultatet er et kaleidoskopisk indblik i en fræk og meget menneskelig parallelverden.

Rachel Daisy Ellis / Brasilien / 2024 / International Premiere

Eternal You

Kan moderne teknologi realisere drømmen om evigt liv? Ja, siger Silicon Valleys sci-fi-optimister, der arbejder målrettet på at gøre døden arbejdsløs gennem kunstig intelligens i en film, der sobert og tankevækkende rejser de største spørgsmål - og giver mulige svar.

Hans Block & Moritz Riesewieck / Tyskland & USA / 2024

Ibelin

En ung, norsk gamer med et usædvanligt dobbeltliv i ‘World of Warcraft’ viser sig til sin families overraskelse at være en sand superhelt online. En gribende film om at overskride ens handicap og gøre en ægte forskel i andre menneskers liv.

Benjamin Ree / Norge / 2024

Our Body

Monumental og ufiltreret fortælling om kvinder og deres kroppe, fortalt empatisk og indsigtsfuldt gennem patienter, læger og sygeplejersker på et offentligt parisisk hospital. 

Claire Simon / Frankrig / 2023

Rehab (From Rehab)

Hvordan kan en bygning blive en del af behandlingen i den fysiske og mentale genoptræning af mennesker? En film om arkitektur, kroppe og universelt design, der kan revolutionere måderne, vi indretter vores fælles rum på.

Louise Lemoine & Ila Bêka / Frankrig & Schweiz / 2023

Stray Bodies

Ufrivillige kropsrelaterede rejser er på fremmarch i Europa, hvor kvinder må krydse EUs landegrænser for at genvinde retten til deres egen krop. Abort og kunstig befrugtning er blot to punkter på listen i en film, som kortlægger kontinentet med stort æstetisk overskud.

This is Ballroom

En vild og svedig uptempo-hyldest til det brasilianske ballroom-miljø, hvor LGBTQ+- og ikke-hvide mennesker skaber det kreative frirum, de ikke er tilladt i det omkringliggende samfund.

Juru ‎ & Vitã ‎ / Brasilien / 2024 / Verdenspremiere

Your Fat Friend

Et humoristisk, personligt og uhyre lærerigt manifest om at være tyk i en verden, der er indrettet til tynde mennesker. Baseret på den storsælgende forfatter og aktivist Aubrey Gordons ikoniske tekster.

Jeanie Finlay / Storbritannien & USA / 2023