Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

Film A – Z

Emne LGBTQ+: Dokumentarfilm om homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet. Mød den franske forfatter Édouard Louis, den amerikanske superstjerne Lil Nas X og den canadiske performancekunstner Peaches.

Ekko af kærlighed

En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.

Zara Zerny / Danmark / 2023

Lil Nas X: Long Live Montero

Oplev ikonet bag monsterhittet ’Old Town Road’ og hans elektrificerende rejse, hvor han trodser både musikalske og identitetsmæssige grænser og redefinerer hvad en musikalsk superstjerne er i det 21. århundrede.

Carlos López Estrada & Zac Manuel / USA / 2023 / International Premiere

Reas

En kreativ queer-musical, hvor de tidligere indsatte fra et kvindefængsel i Buenos Aires omskriver deres egne livshistorier og performer dem som vogue- og sangnumre om at bytte smøger for venner og drømme sig ud i friheden.

Lola Arias / Argentina, Tyskland & Schweiz / 2024

Teaches of Peaches

Fuck the pain away! 20 år efter at queer-musikeren Peaches sparkede døren ind til det nye årtusinde drager hun på jubilæumsturné – og hun er bevæbnet med bare bryster, sylespidst entourage og en stor fed profetisk fuckfinger til patriarkatet. 

Philipp Fussenegger & Judy Landkammer / Tyskland / 2024 / International Premiere

The Many Lives of Édouard Louis

En af samtidens vigtigste forfattere inviterer os på en personlig spadseretur gennem den fortid, han har gjort op med i sine selvbiografiske romaner. Klasse, kultur, seksualitet, identitet og dannelse - Édouard Louis taler af erfaring.

François Caillat / Frankrig / 2023

This is Ballroom

En vild og svedig uptempo-hyldest til det brasilianske ballroom-miljø, hvor LGBTQ+- og ikke-hvide mennesker skaber det kreative frirum, de ikke er tilladt i det omkringliggende samfund.

Juru ‎ & Vitã ‎ / Brasilien / 2024 / Verdenspremiere

Trans Hero

Charli, Nya, Chris, Alia og Milo er børn. De fortæller deres egne historier med deres egne stemmer om at være mellem køn – omgivet af familie og kærlighed.

Sol Amanda Wendel & Evo Smilla S. Sidney / Danmark / 2024 / Verdenspremiere