BRAINWAVES
Hvis man skulle vælge et enkelt billede på den menneskelige hjernes formåen, hvad skulle det så være? Et skakbræt? En rumraket? En tavle fuld af matematiske symboler med et løfte om at rumme en gådefuld sandhed? Eller måske et abstrakt kunstværk?
I sidste ende kan den menneskelige hjerne – som jo trods alt skal leve op til at være den mest komplicerede struktur i universet! – ikke reduceres til en enkelt af de utrolige idéer, den selv har frembragt. Men spørgsmålet er i sig selv tankevækkende, og det er netop pointen med CPH:DOXs store fokus på hjernen og bevidstheden.
Gennem forskellige film, debatter og events rejser vi de spørgsmål, der får os til at se på os selv med nye øjne. Med kunsten, samfundet og videnskaben som sine tre dimensioner er der stof til begge hjernehalvdele, når vi drager på opdagelsesrejse i det indre rum.
Udforsk udvalget af film og events i dette tema nedenfor.
BRAINWAVES: FILM
Creatures of the Mind
Et hypnotisk studie i drømme, søvn og underbevidsthedens mysterier. Videnskab møder myter i en brasiliansk film, hvor de oprindelige folks urgamle viden kaster nyt lys over sindets dybe gåder.
Daughters of the Forest: Mycelium Chronicles
Science fiction møder gamle praksisser dybt inde i Mexicos svamperige skove, hvor to kvindelige mykologer fra landets oprindelige folk søger at forene fortid og nutid på tværs af livsformer.
Finding Connection
Hvad vil du gerne have ud af et forhold? Og hvad er et forhold egentlig? Når mennesker forelsker sig i robotter, starter en lavine af eksistentielle spørgsmål. Engang var det sci-fi, nu er det hverdag.
Flying Scents
Forskning og kunstnerisk praksis inspirerer hinanden til nye, radikale erkendelser i en smuk og tankevækkende film om planter, insekter og duftenes særlige sprog.
In Defense of Self
Et tragisk drab på en norsk mand med akut brug for psykiatrisk hjælp rulles op en i film, der med hans egne båndoptagelser som ledetråd spørger, hvad der skete - og hvordan det kunne være undgået.
Intelligence Rising
Tænkere som Yuval Harari og ledere fra EU, Kina og USA deltager i et geopolitisk krigsspil om AI, hvor de konfronteres med scenarier for fremtidens mulige kriser. Øjenåbnende og tankevækkende.
Molly vs the Machines
Tech-giganternes ansvar for unge menneskers mentale sundhed bliver sat på prøve i en film, hvor en tragedie i en britisk familie fører til en retssag, hvor en sønderknust far går rettens vej.
Open My Mind
Den eksperimentelle, psykedeliske terapi sættes på prøve i en lige dele videnskabelig og dybt personlig film, hvor hovedpersonen selv er forsøgskanin.
Techplomacy
Fra ytringsfrihed til fake news og AI: I en stort set ureguleret digital verden bliver en 33-årig dansk kvinde udnævnt til tech-ambassadør med et globalt mandat.
The AI Doc: How I Became an Apocaloptimist
AI ændrer verden, som vi kender den. En Oscar-vindende instruktør stiller alle de spørgsmål, der holder ham vågen om natten, i en medrivende og foruroligende film med stort kreativt overskud.
The Revolution Against Death
Joshua Oppenheimer er tilbage med en kortfilm om teknologi, selvbedrag og drømmen om udødelighed under en blændende, californisk sol.
Brains in the State of Suspension
'Brains in the State of Suspension' er en live-horrorfilm, der udforsker legemløs intelligens, dominans og rædsel, når selvbevidste hjerner konfronteres med de monstrøse konsekvenser af deres egen stræben efter kontrol.
Traces
Ukrainske kvinder, som har overlevet seksuel vold under Ruslands krig, nægter at tie. Et brutalt ærligt vidnebyrd fra krigens kvindelige ofre, skabt af en kvindelig filmskaber og soldat.
While the Green Grass Grows: A Diary in Seven Parts
Peter Mettlers visionære, nye film. Episk af omfang, men generøst og nærværende - en enestående oplevelse uden sidestykke i moderne filmkunst.
Birita
I Færøerne arbejder en familie af teaterfolk på at opføre ‘Kong Lear’ med moderen i hovedrollen - en folkekær skuespillerinde, der lider af Alzheimers. En rørende og usentimental oplevelse af de sjældne.
Mysteriet om Menopausen
En personlig og undersøgende dokumentarfilm om en livsfase, som halvdelen af verdens befolkning gennemlever, og som vi alligevel ved forbløffende lidt om.




























