Fra den 11. til 22. marts 2026 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til HALSNÆS:DOX.
Støttet af Halsnæs Kommune.
19:00
MARIINKA
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere / 94 min
+ HALSNÆS:DOX - Livestream af CPH:DOX åbningsgalla med Matilde Kimer
Live fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal i København byder på velkomsttaler fra CPH:DOX’ kunstneriske leder, Niklas Engstrøm, og adm. dir., Katrine Kiilgaard, samt en åbningstale af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Efter filmen går DR’s Ukraine-korrespondent Matilde Kimer i samtale med hovedpersonerne fra Mariinka. Oplev også stemningsfuld musikalsk optræden ved et kor af herboende ukrainske flygtninge.
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Se hele filmudvalget herunder
A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.
Everyone Is Lying To You For Money
Har du købt kryptovaluta med håbet om at score kassen, bør du se filmstjernen Ben McKenzies underholdende og øjenåbnende debutfilm, som er for kryptovaluta, hvad ‘The Big Short’ var for finanskrisen.
Ben McKenzie / USA, El Salvador & Storbritannien / 2025 / Europæisk premiere
Merckx – Race of a Champion
Eddy Merckx er den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.
Christophe Hermans & Boris Tilquin / Belgien / 2025
Alle os og siloen
En flok kreative ildsjæle vil gøre den gamle betonsilo på havnen i Stubbekøbing til et kunstnerisk vartegn for byen. Så nu skal byen vælge: Skal siloen rives ned – eller skal den lille by drømme stort?
Carina Randløv / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
MARIINKA
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere
Intelligence Rising
Tænkere som Yuval Harari og ledere fra EU, Kina og USA deltager i et geopolitisk krigsspil om AI, hvor de konfronteres med scenarier for fremtidens mulige kriser. Øjenåbnende og tankevækkende.
Elena Andreicheva / Storbritannien / 2026 / Verdenspremiere
Petrolheads
To helt særlige venner kører de danske landeveje tynde for at finde en brugt Honda Civic, der måske kan gøre livet bare lidt mere normalt. En film, der går lige i hjertet.
Emil Langballe & Emil Langballe / Danmark / 2026 / Verdenspremiere







