ÆRØ:DOX
Fra den 11. til 22 marts 2026 inviterer CPH:DOX, Bio Andelen, Motorfabrikken, Marstal, Ærø Bibliotekerne, Ærø Museum og Søbygaard dig indenfor til medrivende filmoplevelser. Vi viser nye, højaktuelle danske og internationale dokumentarfilm og forlænger oplevelsen med skarpe debatter og levende events til samtlige visninger. Vi præsenterer de mest rørende, aktuelle, meningsfulde og dragende fortællinger i samarbejde med lokale kulturaktører – alt sammen gennem et skræddersyet program til ÆRØ:DOX.
Støttet af Ærø Kommune.
19:00
MARIINKA
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere / 94 min
+ ÆRØ:DOX - Åbningsgalla med filmvisning af Mariinka
Vær med når CPH:DOX og ÆRØ:DOX inviterer til Åbningsgalla med livestream fra Musikkonservatoriets Koncertsalen. Det fulde program kommer snarest.
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Se hele filmudvalget herunder
Alle os og siloen
En flok kreative ildsjæle vil gøre den gamle betonsilo på havnen i Stubbekøbing til et kunstnerisk vartegn for byen. Så nu skal byen vælge: Skal siloen rives ned – eller skal den lille by drømme stort?
Carina Randløv / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Cambodianske øldrømme
Hvad sker der med mennesker, etik og moral, når alkohol og kapitalisme slippes løs i et fattigt og korrupt land med få restriktioner? En enkelt mand tager kampen op mod et korrupt system.
Laurits Nansen / Danmark, Sverige & Frankrig / 2026 / Verdenspremiere
Merckx – Race of a Champion
Eddy Merckx er den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.
Christophe Hermans & Boris Tilquin / Belgien / 2025
Stormbound
Visuelt storslået IMAX-film om verdens mest kraftfulde tornadoer og orkaner - skildret indefra af en fotograf, der selv lever på lånt tid. En sublim oplevelse med en uventet kærlighedshistorie i sit mørke hjerte.
Miko Lim / USA / 2025 / Verdenspremiere
MARIINKA
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere
A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.
Everyone Is Lying To You For Money
Har du købt kryptovaluta med håbet om at score kassen, bør du se filmstjernen Ben McKenzies underholdende og øjenåbnende debutfilm, som er for kryptovaluta, hvad ‘The Big Short’ var for finanskrisen.
Ben McKenzie / USA, El Salvador & Storbritannien / 2025 / Europæisk premiere
Watching People Watching Birds
Himlens fugle er en truet dyreart, men verdens fuglekiggere er på sagen i en herlig, charmerende film om hobby-ornitologer. Forfatteren Jonathan Franzen sætter ord på passionen for de frie fugle.
Michael Loeken & Ulrike Franke / Tyskland / 2026 / Verdenspremiere








