Fra den 10. til 22. marts 2026 inviterer CPH:DOX, Nordisk Film, Trøjborg og Øst For Paradis dig indenfor til medrivende filmoplevelser. Vi viser nye, højaktuelle danske og internationale dokumentarfilm og forlænger oplevelsen med skarpe debatter og levende events til samtlige visninger. Vi præsenterer de mest rørende, aktuelle, meningsfulde og dragende fortællinger i samarbejde med lokale kulturaktører – alt sammen gennem et skræddersyet program til AARHUS:DOX.
Støttet af Filmbyen Aarhus og Aarhus Kommune.
Programmet kommer snart.
Se hele filmudvalget herunder
A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.
Bouchra
En af årets mest originale film - og helt klart den mest cool og sexede! - er en animeret autofiktion fra Marokko, hvor en queer filmskaber ringer hjem fra NYC til sin mor i Casablanca for at tale ud.
Mysteriet om Menopausen
En personlig og undersøgende dokumentarfilm om en livsfase, som halvdelen af verdens befolkning gennemlever, og som vi alligevel ved forbløffende lidt om.
Louise Unmack Kjeldsen / Danmark, Norge & Tyskland / 2026 / Verdenspremiere
A Fox Under a Pink Moon
Over fem år dokumenterer unge Soraya sine gentagne flugtforsøg fra Iran mod Europa med sin mobiltelefon. Et prisvindende, upoleret selvportræt.
Mehrdad Oskouei & Soraya / Iran, Tyrkiet & Grækenland / 2025
MARIINKA
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere
Cambodianske øldrømme
Hvad sker der med mennesker, etik og moral, når alkohol og kapitalisme slippes løs i et fattigt og korrupt land med få restriktioner? En enkelt mand tager kampen op mod et korrupt system.
Laurits Nansen / Danmark, Sverige & Frankrig / 2026 / Verdenspremiere
Everyone Is Lying To You For Money
Har du købt kryptovaluta med håbet om at score kassen, bør du se filmstjernen Ben McKenzies underholdende og øjenåbnende debutfilm, som er for kryptovaluta, hvad ‘The Big Short’ var for finanskrisen.
Ben McKenzie / USA, El Salvador & Storbritannien / 2025 / Europæisk premiere
Merckx – Race of a Champion
Eddy Merckx er den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.
Christophe Hermans & Boris Tilquin / Belgien / 2025
Petrolheads
To helt særlige venner kører de danske landeveje tynde for at finde en brugt Honda Civic, der måske kan gøre livet bare lidt mere normalt. En film, der går lige i hjertet.
Emil Langballe / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Watching People Watching Birds
Himlens fugle er en truet dyreart, men verdens fuglekiggere er på sagen i en herlig, charmerende film om hobby-ornitologer. Forfatteren Jonathan Franzen sætter ord på passionen for de frie fugle.
Michael Loeken & Ulrike Franke / Tyskland / 2026 / Verdenspremiere










