10 af de bedste nye film fra hele norden er nomineret til Nordic:Dox Award.
Livet og andre problemer
Meningen med livet, døden og alt det andet? Få et veloplagt og fantasifuldt svar i Max Kestners eventyrlystne film, som starter med en ung, københavnsk giraf der går viralt fra Hollywood til Tjetjenien.
Max Kestner / Danmark, Sverige & Storbritannien / 2024 / Verdenspremiere
The Labour of Pain and Joy
Generøs og øjenåbnende fortælling, der filterløst følger i hælene på to finske fødselshjælpere, som kæmper for at forberede praksissen omkring fødsler og udfordre gamle traditioner.
Karoliina Gröndahl / Finland / 2024 / Verdenspremiere
En plads i solen
En visuel tur til det pastelfarvede ferieparadis Gran Canaria, et tilflugtssted for millioner af turister - og for folk, der er på flugt fra mere end blot regn og kulde. Turismens paradokser møder de hårde realiteter hos dem, der bor der året rundt.
Mette Carla Albrechtsen / Danmark / 2024 / Verdenspremiere
G – 21 scenes from Gottsunda
Den svenske bandekonflikt set indefra over fem år af en filmskaber, der hjemmevant skildrer et af Sveriges farligste områder, som han selv er på vej væk fra. En overraskende poetisk og eksistentiel film om liv, død og broderskab.
Loran Batti / Sverige & Danmark / 2024 / Verdenspremiere
Hard to Break
To unge finner brænder sig på deres (selv)destruktive kærlighed til hinanden, mens deres parallelle liv på de sociale medier fjerner sig længere og længere fra virkeligheden.
Krista Moisio & Anna-Maija Heinonen / Finland / 2024 / Verdenspremiere
Mina and The Radio Bandits
Der er mere end gode røverhistorier på spil i en hjerteskærende og dramatisk film om norske Mina med det store hjerte, der starter en radiokanal for og med fængselsindsatte. For kan hun selv finde grænsen mellem liv og arbejde når en uventet tragedie rammer?
Kari Anne Moe / Norge / 2024 / Verdenspremiere
Once Upon a Time in a Forest
Biodiversitet og generationskløfter krydser klinger i en smuk og eftertænksom film om to unge aktivisters kamp for at redde de vældige, finske nåleskove. For er det stadig civil ulydighed, når man ved, at man har både historien og fremtiden på sin side?
Virpi Suutari / Finland / 2024 / Verdenspremiere
Phantoms of the Sierra Madre
Tre mænd begiver sig ud på en drengedrøm af et Western-eventyr i en søgen efter en forsvunden apachestamme i Mexico, men ender et helt andet sted, end de troede. En tankeprovokerende film om at være på kulturel udebane - og om at indse det undervejs.
Håvard Bustnes / Norge, Finland, USA & Mexico / 2024 / Verdenspremiere
The Son and the Moon
En dansk-iransk filmskabers modige og ærlige rejse gennem seks år med kræft, kærlighed og et kolossalt livsprojekt: at kortlægge sin families dramatiske historie. Eksistentiel poesi uden filter med en uforglemmelig kvinde foran (og bag) kameraet.
Roja Pakari / Danmark / 2024 / Verdenspremiere
Vores fars sol
Et søskendepars kærlige, poetiske og personlige filmdigt til deres afdøde far, skuespilleren Søren Spanning.
Jasper Spanning & Rosalinde Mynster / Danmark / 2024 / Verdenspremiere