Film A – Z
Black Box Diaries
En japansk journalist bliver både detektiv og hovedperson i sin egen historie om at overvinde et seksuelt overgreb og konfrontere både chefen for Japans førende tv-netværk og et dybt konservativt system. Dramatisk, rørende og fast besluttet på at ændre en giftig kultur.
Shiori Ito / Japan, USA & Storbritannien / 2024 / Europæisk premiere
Black Snow
En hjemmegående sibirisk kvinde, mor til tre, kommer i de russiske myndigheders aggressive søgelys, da hun springer ud som civil journalist og afdækker en enorm kulskandale. En afslørende, journalistisk thriller med dybe, personlige konsekvenser.
Alina Simone / USA / 2024 / Verdenspremiere
Livet og andre problemer
Meningen med livet, døden og alt det andet? Få et veloplagt og fantasifuldt svar i Max Kestners eventyrlystne film, som starter med en ung, københavnsk giraf der går viralt fra Hollywood til Tjetjenien.
Max Kestner / Danmark, Sverige & Storbritannien / 2024 / Verdenspremiere
Soundtrack to a Coup d’Etat
Den utrolige historie om hvordan jazzmusik og ‘soft power’ blev brugt på begge fronter af USAs ideologiske slag under den kolde krig - også i Congo. En upbeat, stilfuld og storslået svævetur gennem det 20. århundrede fra en helt ny vinkel.
The Mother of All Lies
Sidste års kritikerroste Cannes-vinder er en marokkansk filmkunstners forsøg på at rekonstruere sin families skyggefuld fortid. En miniature-model af familiens labyrintiske nabolag i Casablanca er en vigtig brik i et cinematisk puslespil.
Asmae El Moudir / Marokko, Egypten, Saudi Arabien & Qatar / 2023