Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

Film A – Z

Emne Youth Club: Coming of age-film om den utrolige og urolige periode i overgangen fra barn til voksen.

Blueberry Dreams

En varm og underspillet morsom film om en georgisk families projekt med at starte en blåbærfarm i et område, hvor gamle konflikter ellers rumler under jorden. En ung film fra den gamle verden, hvor familiens to sønner drømmer om en anden fremtid.

Elene Mikaberidze / Georgien, Frankrig, Belgien & Qatar / 2024 / Verdenspremiere

Gasoline Rainbow

Fem teenagere tager på et ærke-amerikansk roadtrip-eventyr ud til Stillehavet i en drømmerisk og vildtvoksende hybridfilm fra de uforudsigelige Ross-brødre. En spillefilm optaget som dokumentar med kursen sat mod enden af benzin-regnbuen.

Bill Ross & Turner Ross / USA / 2023

Hard to Break

To unge finner brænder sig på deres (selv)destruktive kærlighed til hinanden, mens deres parallelle liv på de sociale medier fjerner sig længere og længere fra virkeligheden.

Krista Moisio & Anna-Maija Heinonen / Finland / 2024 / Verdenspremiere

KIX

Håndholdt skatevideo møder hardcore socialrealisme i en sensationel film med en energi som en tre-akkorders punksang og en ustyrlig flok gadedrenge foran kameraet, optaget over hele 12 vilde og voldsomme år i deres unge liv.

Bálint Révész & Dávid Mikulán / Ungarn, Frankrig & Kroatien / 2024 / Verdenspremiere

Sting Like a Bee

Toptunet og knasende smuk hybrid-film om en gruppe italienske teenagere, der flirter sig gennem sommeren på deres trehjulede, hjemme-pimpede Piaggio Ape-knallerter. Kærlighed, sex og unge drømme mødes i filmen-i-filmen, der prikker kærligt til sine unge helte.

Leone Balduzzi / Italien / 2023 / International Premiere

Tell Them About Us

En gruppe herlige teenagepiger, der alle er flygtet til Tyskland, opfinder deres egne, kreative måder at overvinde skjult diskrimination i en film om venskab, søsterskab og om at udleve ens drømme.

Rand Beiruty / Tyskland & Jordan / 2024 / Verdenspremiere

Trans Hero

Charli, Nya, Chris, Alia og Milo er børn. De fortæller deres egne historier med deres egne stemmer om at være mellem køn – omgivet af familie og kærlighed.

Sol Amanda Wendel & Evo Smilla S. Sidney / Danmark / 2024 / Verdenspremiere

Youth (Spring)

Kinas største dokumentarist var nomineret til de Gyldne Palmer i Cannes i år for sin episke skildring af livet bag symaskinerne i landets enorme tekstil-industri, hvor de unge ansatte flirter, skændes og drømmer om fremtiden.

Wang Bing / Kina & Frankrig / 2023