Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Western Arabs

Omar Shargawi, 77 min

Denmark, 2019

Western Arabs

En personlig fortælling om at vokse op mellem to kulturer, fortalt med stil i det helt store Sergio Leone-format.

Den dansk-palæstinensiske filminstruktør Omar Shargawi rystede dansk film, da han debuterede med 'Gå med fred, Jamil'. En rå og realistisk gangsterfilm fra Nørrebros underverden, som ingen havde set på lærredet før. Men også en film, der ikke kunne have været lavet uden Shargawis personlige erfaring og baggrund. I 'Western Arabs' vender han kameraet mod sig selv og sin familie. Optaget over 12 år med intim adgang til både kærligheden og konflikterne i den dansk-arabiske familie. For arabisk til at være dansk, og for dansk til at være araber. Shargawis egen tvivl er også hans styrke i en modig og cinematisk film om at vokse op mellem to kulturer. 'Western Arabs' er en personlig fortælling, men det er én man kan spejle sig i uanset hvem man er og hvor man føler, man er fra. Skudt med stil i det helt store Sergio Leone-format i en blanding af analog smalfilm og knivskarp HD. Shargawi og hans film kan begge to fylde ethvert lærred helt ud.

Visninger

Dato Tid Sted

Søn. 31/03

17:15

Empire

Billetter

DOX:ON:TOUR

Dato Tid Sted
Instruktør: Omar Shargawi
Original Titel: Western Arabs
Land: Denmark
År: 2019
Varighed: 77 min
Serier: DANISH:DOX
Kategori: Livet
Tags: Familie Dansk
Vis mere info
Producer: Katrin Pors, Mikkel Jersin, Eva Jakobsen
Produktionsfirma: Snowglobe, Baldr Film
Vis mindre info