Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Hunting for Hedonia

Pernille Rose Grønkjær, 90 min

Denmark, 2019

Hunting for Hedonia

Bor lykken i hjernen? Og kan man kurere depression med elektroder? Dansk film om hjernens mysterier stiller de store spørgsmål.

Hjernen er et af den moderne medicins helt store mysterier. Vi ved mere om, hvad vi ikke ved, når det kommer til dette komplekse organ. Vor viden om hjernen er imidlertid i stor vækst - og det samme er både psykiatrien og medicinalindustrien. Vi nærmer vi os (måske!) endda et punkt, hvor vi ikke blot kan kurere depressioner, men ligefrem øge lykken og måske endda forbedre vores hjerner gennem teknologien. Spørgsmålet er, om vi skal gøre det, bare fordi vi kan? Og hvem bestemmer, hvad der er normalt? Den såkaldte Deep Brain Stimulation blev først udviklet helt tilbage i 1960'erne, men blev siden frosset ud i et stadig mere politiseret forskningsmiljø. Nu er den tilbage, og i mellemtiden har teknologien indhentet visionerne. Pernille Roses film med manus af videnskabsjournalisten Lone Frank ser på udviklingen og stiller de store spørgsmål - og lader de skarpeste hjerner svare på dem. En på alle måder tankevækkende film.

Instruktør: Pernille Rose Grønkjær
Land: Denmark
År: 2019
Varighed: 90 min
Dialog: engelsk, tysk
Serier: CPH:SCIENCE
Kategori: Viden
Tags: Teknologi Sundhed Psykologi
Vis mere info
Producer: Sigrid Dyekjær
Produktionsfirma: Danish Documentary
Vis mindre info