Film
Få et overblik over filmene, der kommer på CPH:DOX 2026. Gå på opdagelse i det fulde filmprogram her på siden.
A Fox Under a Pink Moon
Over fem år dokumenterer unge Soraya sine gentagne flugtforsøg fra Iran mod Europa med sin mobiltelefon. Et prisvindende, upoleret selvportræt.
Mehrdad Oskouei & Soraya / Iran, Tyrkiet & Grækenland / 2025
A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.
Alle os og siloen
En flok kreative ildsjæle vil gøre den gamle betonsilo på havnen i Stubbekøbing til et kunstnerisk vartegn for byen. Så nu skal byen vælge: Skal siloen rives ned – eller skal den lille by drømme stort?
Carina Randløv / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Bouchra
En af årets mest originale film - og helt klart den mest cool og sexede! - er en animeret autofiktion fra Marokko, hvor en queer filmskaber ringer hjem fra NYC til sin mor i Casablanca for at tale ud.
Brains in the State of Suspension
'Brains in the State of Suspension' er en live-horrorfilm, der udforsker legemløs intelligens, dominans og rædsel, når selvbevidste hjerner konfronteres med de monstrøse konsekvenser af deres egen stræben efter kontrol.
Kakia Konstantinaki / Grækenland / 2025 / International Premiere
Burning Voice
Sideløbende med sine studier kæmper 35-årige Tamara Amer en indædt kamp mod negativ social kontrol, tavshedskultur og undertrykkelse af kvinder i Irak, hvor hun selv er vokset op.
Anna Bruun Nørager / Danmark & Irak / 2026 / Verdenspremiere
Cambodianske øldrømme
Hvad sker der med mennesker, etik og moral, når alkohol og kapitalisme slippes løs i et fattigt og korrupt land med få restriktioner? En enkelt mand tager kampen op mod et korrupt system.
Laurits Nansen / Danmark, Sverige & Frankrig / 2026 / Verdenspremiere
Celestis Obscura
'Celestis Obscura' trækker paralleller mellem den historiske guldfeber og nutidens kommercielle rumkapløb og undersøger de skjulte magtstrukturer, der former asteroideudvinding og måneudforskning.
Cecilie Waagner Falkenstrøm / Danmark / 2026 / International Premiere
Christiania
Christiania er et af verdens vildeste sociale eksperimenter. Efter 50 år med store drømme, stærk tobak og anarki får den farverige bydel en film, dens brogede historie fortjener. En ærlig, skæv og morsom film, der med en levende brug af fantastisk arkivmateriale trækker de historiske tråde op til i dag, og tegner et portræt af et mikrokosmos i forandring.
Karl Friis Forchhammer / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Coded Black
'Coded Black' er et spil om social retfærdighed. Spillet udforsker den snigende og uforglemmelige historie om systemisk racisme i USA og Storbritannien og afslører historier om racemæssig uretfærdighed.
Maisha Wester / Storbritannien / 2025
Dark Rooms
'Dark Rooms' inviterer til en intim udforskning af virtuelle rum, hvor virkelige historier om seksuel opvågnen opfordrer os til at konfrontere tabuer og bevæge os ud over skam og fordomme og ind i et rige af uudtalte begær og personlig frigørelse.
Everyone Is Lying To You For Money
Har du købt kryptovaluta med håbet om at score kassen, bør du se filmstjernen Ben McKenzies underholdende og øjenåbnende debutfilm, som er for kryptovaluta, hvad ‘The Big Short’ var for finanskrisen.
Ben McKenzie / USA, El Salvador & Storbritannien / 2025 / Europæisk premiere
Hjemsøgt
‘Hjemsøgt’ følger instruktørens egen rejse som adopteret fra Sydkoreas bjerge til Danmarks vestkyst, hvor en konfrontation med adoptionssystemet forbinder en dysfunktionel jysk familie med et udslettet koreansk ophav.
Taekyung Tanja In Wol Sørensen / Danmark, Republikken Korea (Sydkorea) & Finland / 2026 / Verdenspremiere
In the Current Of Being
En haptisk VR-oplevelse, der skildrer den rystende rejse for en overlevende fra elektrochok-behandling.
Inside: The Childhood of an Artist
Denne smukke multisensoriske biografi transporterer dig til et solbeskinnet familiehjem i Ohio i 1950'erne og placerer dig i centrum af kunstneren Judith Scotts hjerteskærende historie om kærlighed og adskillelse.
Sacha Wares / Storbritannien / 2025 / International Premiere
Intelligence Rising
Tænkere som Yuval Harari og ledere fra EU, Kina og USA deltager i et geopolitisk krigsspil om AI, hvor de konfronteres med scenarier for fremtidens mulige kriser. Øjenåbnende og tankevækkende.
Elena Andreicheva / Storbritannien / 2026 / Verdenspremiere
Kenny Dalglish
Fængslende portræt af den legendariske Liverpool-spiller Sir Kenny Dalglish fortalt af manden selv på syngende skotsk, og iscenesat af den Oscar-vindende instruktør bag ‘Amy’ og ‘Maradona’.
Asif Kapadia / Storbritannien / 2025
MARIINKA
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere
Merckx – Race of a Champion
Eddy Merckx er den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.
Christophe Hermans & Boris Tilquin / Belgien / 2025
Molly vs the Machines
Tech-giganternes ansvar for unge menneskers mentale sundhed bliver sat på prøve i en film, hvor en tragedie i en britisk familie fører til en retssag, hvor en sønderknust far går rettens vej.
Marc Silver / Storbritannien / 2025
My Tent Is Not a Shelter
Syet af kunstnerens egne klæder bliver et skrøbeligt telt et spøgelsesagtigt mindesmærke for Gaza og et stærkt symbol for de mennesker, der stadig lever i telte oven på ruinerne af deres ødelagte hjem.
Mohamed Jabaly / Norge & Palæstina / 2026 / International Premiere
Mysteriet om Menopausen
En personlig og undersøgende dokumentarfilm om en livsfase, som halvdelen af verdens befolkning gennemlever, og som vi alligevel ved forbløffende lidt om.
Louise Unmack Kjeldsen / Danmark, Norge & Tyskland / 2026 / Verdenspremiere
No Place at Home
'No Place at Home' følger en mor og hendes transkønnede teenager, der beslutter at forlade USA efter begrænsninger i kønsbekræftende behandling, hvilket giver os mulighed for at føle smerten ved at efterlade deres verden.
Sam Wolson & Lilli Carré / USA / 2025
Our Land
Har alle ret til at færdes frit i naturen? Ikke i England, hvor excentriske rigmænd og naturelskere brydes om jorden i en folkelig film, der lige så sympatisk, som den er ærkebritisk.
Orban Wallace / Storbritannien / 2025 / International Premiere
Patriarken
Filmproducer Peter Aalbæk er selverklæret patriark. Nu bliver han sendt i terapi af sine døtre – men kan han overhovedet ændre sig? Et kærligt, sjovt og nådesløst portræt af en truet art.
Andrea Storm Henriksen / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Petrolheads
To helt særlige venner kører de danske landeveje tynde for at finde en brugt Honda Civic, der måske kan gøre livet bare lidt mere normalt. En film, der går lige i hjertet.
Emil Langballe / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
Stormbound
Visuelt storslået IMAX-film om verdens mest kraftfulde tornadoer og orkaner - skildret indefra af en fotograf, der selv lever på lånt tid. En sublim oplevelse med en uventet kærlighedshistorie i sit mørke hjerte.
Miko Lim / USA / 2025 / Verdenspremiere
Tales of a Nomadic City
Denne VR-oplevelse, der er skabt i samarbejde med unge, kunstnere, digtere og akademikere fra Nouakchott, fletter personlige historier, arkiver og fordybende lyd sammen for at skildre byens komplekse historie og igangværende urbane transformation.
Med Lemine Rajel & Christian Vium / Danmark & Mauretanien / 2026
Techplomacy
Fra ytringsfrihed til fake news og AI: I en stort set ureguleret digital verden bliver en 33-årig dansk kvinde udnævnt til tech-ambassadør med et globalt mandat.
Susanne Kovacs / Danmark / 2026 / Verdenspremiere
The History of Concrete
Manden bag den elskede HBO-serie ‘How To with John Wilson' debuterer med sin første spillefilm, en hylemorsom og skæv undersøgelse af et fundamentalt element i bylivet: beton.
John Wilson / USA / 2026 / International Premiere
The Lost Golden Lotus
'The Lost Golden Lotus' genfortolker Kinas tradition for fodbinding gennem multisensorisk kunst og en forestilling med døve i hovedrollerne, der forbinder historiske skønhedsidealer med nutidens strenge kropsidealer.
Chisato Minamimura / Storbritannien & Kina / 2025































