Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din konto.



Min uimodståelige mand

Mette Korsgaard, 60 min

Denmark, 2019

Min uimodståelige mand

Konfrontér din indre mandschauvinist! Fra kernefamilie til hjerneforskning i en film om ligestillingens blinde vinkler.

Filminstruktøren Mette Korsgaard opfatter sig selv som feminist og fortaler for lighed mellem kønnene. Hun forstår ikke, hvorfor hendes mand, journalisten Niels, ikke vil kæmpe for kvinders rettigheder, når man tænker på hvor mange andre mærkesager han har. Da deres datter Marie beslutter sig for at læse til ingeniør og Niels finder ud af, at kvinder bliver behandlet anderledes end mænd i faget, vækkes hans interesse. Og samtidig går det op for Korsgaard, at hun selv er mandschauvinist! For at forstå det hele begynder hun at studere sin egen familie, og konsulterer videnskaben for at finde ud af, hvilken indflydelse vores underbevidste forestillinger om køn har på vores muligheder i livet. Fra spørgsmålet om, hvem der slår græsset, og hvem der vasker tøj, til hormoner og hjerneforskning. Marie møder udfordringer på sit nye studie, og det går op for Niels, at køn måske alligevel har noget at skulle have sagt i udformningen af vores liv. Gennem filmens eksperiment bliver vi alle konfronteret med vores indre mandschauvinist.

Instruktør: Mette Korsgaard
Original Titel: Den uimodståelige mand
Land: Denmark
År: 2019
Varighed: 60 min
Dialog: dansk
Serier: DANISH:DOX
Kategori: Livet
Tags: Feminisme Familie Psykologi
Vis mere info
Producer: Malene Flindt Pedersen
Produktionsfirma: Hansen & Pedersen film og fjernsyn
Vis mindre info