Kalender
Her finder du alle film og events under CPH:DOX 2026, dag for dag.
11:30
Oplev årets INTER:ACTIVE-udstilling med titlen "Hypervigilance" på Kunsthal Charlottenborg.
13:30
Oplev årets INTER:ACTIVE-udstilling med titlen "Hypervigilance" på Kunsthal Charlottenborg.
16:00
Oplev årets INTER:ACTIVE-udstilling med titlen "Hypervigilance" på Kunsthal Charlottenborg.
In Full Agreement
Panu Suuronen / Finland / 2025 / International Premiere / 85 min
Q&A: Mød instruktøren Panu Suuronen
Den ideologiske krig mellem Rusland og Vesten tager en højdramatisk form i Finland, hvor tre russiske kvinder er i bitter strid over Putins regime og deres egen arv.
Tutu
Sam Pollard / Storbritannien / 2026 / 101 min
Et historisk og inspirerende portræt af den sydafrikanske Nobelprisvinder og ærkebiskop Desmond Tutu, der samlede en hel generation i kampen mod apartheid.
Ilden, Vandet, Jorden, Luften
Ewa Cederstam, Janne Lindgren, Rógvi Rasmussen & Phie Ambo / Danmark, Sverige, Norge & Færørerne / 2026 / Verdenspremiere / 85 min
Q&A: Mød instruktørerne Phie Ambo, Ewa Cederstam, Janne Lindgren og Rógvi Rasmussen
Fire fortællinger fra Norden maler et billede af en natur i forandring, hvor elementerne raser - og hvor beredskabet viser sig at være meget mere end sandsække og brandslukkere.
A Very Good Boy
Sébastien Lifshitz / Frankrig / 2026 / 87 min
En aldrende, fransk gay-pornostjerne opruller en livshistorie, der er en roman værdig. En smuk og eksistentiel film, der samtidig fortæller homo-bevægelsens glemte historie med erotisk kraft og stil.
An Eye For an Eye
Tanaz Eshaghian & Farzad Jafari / USA, Iran & Danmark / 2025 / 84 min
En iransk kvinde, der er dømt til døden for at slå sin voldelige mand ihjel, kæmper for sit liv i en nervepirrende retsalsthriller om liv, død og den meget konkrete pris for tilgivelse.
17:00
Vær med når Kunsthal Charlottenborg torsdag den 12. Marts åbner dørene til den første soloudstilling i Danmark med den polske billedkunstner og aktivist, Małgorzata Mirga-Tas (f. 1978). Udstillingen åbner i samarbejde med CPH:DOX, der igen har festivalcentrum på Kunsthal Charlottenborg.
Scarlet Girls
Paula Cury Melo / Den Dominikanske Republik, Tyskland & Mexico / 2026 / Verdenspremiere / 70 min
Q&A: Mød instruktøren Paula Cury
En ung filmskabers modige og graciøse film fra den Dominikanske Republik, hvor kvinder taler åbent om at leve i et land, hvor abort er forbudt - uden undtagelser.
Fire kortfilm om kærlighed, brud og skrøbelige forbindelser: ‘From This Day Forth’ af Jonatan Egholm Keis, ‘Where Ever You Are’ af Jenna Mangulad, ‘You Say That You’re Staying at the Party Because You’re Having Fun’ af Siri Hammarén og ‘Three of Cup’ af Mário Macedo.
Silent Flood
Dmytro Sukholytkyy-Sobchuk / Ukraine & Tyskland / 2025 / 90 min
En dreng til hest bevæger sig gennem floden. Et festivalhit, som i blændende, hypnotiske billeder fortæller om et dybt religiøst og pacifistisk samfund, hvis livsform trues af den russiske invasion.
A Little Gray Wolf Will Come
Zhanna Agalakova / Kroatien, Holland & Frankrig / 2025 / 90 min
En russisk journalist og hendes unge, vestligtsindede datter rejser tværs gennem Putins Rusland for at konfrontere sig selv og hinanden med deres politiske uenigheder.
Hair, Paper, Water…
Nicolas Graux & Quý Trương Minh / Belgien, Frankrig & Vietnam / 2025 / 71 min
Med stor tålmodighed forsøger en ældre vietnamesiske kvinde at videregive sin visdom til sine børnebørn. En taktil film skudt med et gammelt Bolex-kamera om sprogets kraft, husråd og en truet kulturarv.
18:00
Oplev årets INTER:ACTIVE-udstilling med titlen "Hypervigilance" på Kunsthal Charlottenborg.
19:00
Mød instruktør Poh Si Teng og de tre læger i centrum for filmen 'American Doctor', der følger deres kamp for at redde menneskeliv på et hospital i Gaza - og for at trænge igennem til den amerikanske offentlighed om de krigsforbrydelser, de har været vidne til.
Dream of Another Summer
Irene Bartolomé / Spanien & Libanon / 2026 / Verdenspremiere / 70 min
Q&A: Mød instruktøren Irene Bartolomé
En drømmende undersøgelse af Beirut som sindstilstand, hvor hvert skyggefuldt billede er et bevægeligt fotografi, og fortroligheden er som linjer i en dagbog.
The Cycle of Love
Orlando von Einsiedel / Storbritannien & Sverige / 2025 / Europæisk premiere / 98 min
Introduktion af produceren
En ung, indisk mand cykler 10.000 km fra Delhi til Sverige for at genfinde sit livs kærlighed. En episk eventyrfilm og en utrolig, men sand historie - og et af årets største, romantiske publikums-hits.
Our Land
Orban Wallace / Storbritannien / 2025 / International Premiere / 91 min
Q&A: Mød instruktøren Orban Wallace
Har alle ret til at færdes frit i naturen? Ikke i England, hvor excentriske rigmænd og naturelskere brydes om jorden i en folkelig film, der lige så sympatisk, som den er ærkebritisk.
En ung Taliban-kriger viser sig at være et sammensat menneske, men de nedarvede ideologier er en tung bagage i et overdådigt cinematisk festivalhit af en afghansk CPH:DOX-vinder.
The Musician And The Whale
Valentin Paoli / Frankrig / 2026 / 83 min
En elektronisk komponist drager ud mod det åbne hav, hvor hans musik vækker en dyb, poetisk resonans i en pukkelhval. Kan man kommunikere med havets dyr gennem musik?
I Want Her Dead
Gianluca Matarrese / Italien / 2025 / 85 min
I en calabrisk landsby trues freden af to svigerinders årelange familiefejde. Et tragikomisk portræt af familiehad i en lillebitte by, hvor det ærke-italienske melodrama lever i bedste velgående.
Patriarken
Andrea Storm Henriksen / Danmark / 2026 / Verdenspremiere / 55 min
Q&A: Mød instruktør Andrea Storm Henriksen, den kendte producer og hovedperson Peter Aalbæk og hans to døtre Hedvig og Sigrid
Filmproducer Peter Aalbæk er selverklæret patriark. Nu bliver han sendt i terapi af sine døtre – men kan han overhovedet ændre sig? Et kærligt, sjovt og nådesløst portræt af en truet art.
Ølparadiset
Laurits Nansen / Danmark, Sverige & Frankrig / 2026 / Verdenspremiere / 80 min
Mød instruktør Laurits Nansen og aktivist Kim Eng, der medvirker i filmen
Hvad sker der med mennesker, etik og moral, når alkohol og kapitalisme slippes løs i et fattigt og korrupt land med få restriktioner? En enkelt mand tager kampen op mod et korrupt system.
Materia Prima
Jens Schanze / Tyskland / 2026 / Verdenspremiere / 89 min
Q&A: Mød instruktøren Jens Schanze
De bolivianske Andesbjerge er rige på både lithium og drama i en film om en ny guldfeber, hvor globale interesser ramler sammen. En storfilm, hvor 500 års kolonihistorie spøger og et dokument i København ændrer spillet.
Merckx – Race of a Champion
Christophe Hermans & Boris Tilquin / Belgien / 2025 / 84 min
Eddy Merckx er den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.
Elon Musk Unveiled – The Tesla Experiment
Andreas Pichler / Tyskland / 2025 / 90 min
Elon Musk ønsker for alt i verden at komme først i kapløbet om at udvikle selvkørende biler, men det har en pris. En doku-thriller om Teslas fatale sikkerhedsbrist.
Kan vi overhovedet tale sammen om Gaza? En konfrontation på åben gade blev startskuddet til en ophedet debat om medier, aktivisme og grænserne for den offentlige samtale. Nu mødes Omar Shargawi og Martin Krasnik ansigt til ansigt på CPH:DOX.
20:00
Efter premieren på 'Takkuuk' vil der være en Q&A og koncert med musikerne Tarrak og Katarina Barruk og filmens instruktør.
Den norsk-amerikanske forfatter opruller sit livs rejse fra sit og ægtemanden Paul Austers smukke hjem i New York. En ualmindeligt vellykket film om at vælge et liv med litteratur og kunst.
21:00
Boy George & Culture Club
Alison Ellwood / USA & Storbritannien / 2025 / 96 min
Historien om et af 80’ernes mest banebrydende popbands er en dramatisk rejse fyldt med intern forelskelse, hemmelig homoseksualitet og et destruktivt heroinmisbrug.
In presence of directors Emma Harris & Antshi von Moos
To sanselige kortfilm om krop, natur og forvandling: ‘Flying Scents’ af Antshi von Moos og ‘Errabonda’ af Emma Harris.
Below the Clouds
Gianfranco Rosi / Italien / 2025 / 115 min
I skyggen af Vesuv følger den italienske maestro Gianfranco Rosi hverdagslivet for napolitanerne. Den sidste film i den prisvindende Italien-trilogi, fortalt i sublime sort-hvide billeder.
Kenny Dalglish
Asif Kapadia / Storbritannien / 2025 / 103 min
Fængslende portræt af den legendariske Liverpool-spiller Sir Kenny Dalglish fortalt af manden selv på syngende skotsk, og iscenesat af den Oscar-vindende instruktør bag ‘Amy’ og ‘Maradona’.
Do You Love Me
Lana Daher / Libanon, Frankrig, Tyskland & Qatar / 2025 / 77 min
Libanesisk festivalhit, der med virtuos, filmkunstnerisk kraft samler et fragmenteret portræt af et land, en by og et folk, der har oplevet lidt af hvert. Et cinematisk kærlighedsbrev til Libanon.
Amadou & Mariam – The Blind Couple From Mali
Ryan Marley / Canada / 2026 / International Premiere / 82 min
Den usandsynlige kærlighedsfortælling om de to blinde, maliske musikere Amadou og Mariam, der har turneret i hele verden. Nu tager de hjem til Mali for at spille en stor koncert og indspille et sidste album.
We Want The Funk
Stanley Nelson & Nicole London / USA / 2025 / 84 min
Gør dig klar til at blive ramt af ren funk‑eksplosion! Vilde historier fra 70’erne tilsat svedige basgange, elektriske grooves og den slags rytmer, der går lige i kroppen.
Creatures of the Mind
Marcelo Gomes / Brasilien / 2025 / 84 min
Et hypnotisk studie i drømme, søvn og underbevidsthedens mysterier. Videnskab møder myter i en brasiliansk film, hvor de oprindelige folks urgamle viden kaster nyt lys over sindets dybe gåder.
Newport and the Great Folk Dream
Robert Gordon / USA / 2025 / 99 min
Kalder alle fans af ’A Complete Unknown’! Kom med på en kalejdoskopisk rejse gennem Newport Folk Festival i årene 1963–66, der kulminerer i Bob Dylans skelsættende elektriske optræden.









































