Kalender
10:30
Magisk mudder
Jakob Gottschau / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 65 min
Stjerne-geologen Minik Rosing elsker mudder, og særligt det grønlandske mudder, der også kaldes gletsjermel – men kan han bevise, at det magiske mudder virkelig kan redde både klimaet og løse den globale ulighed?
En Vild Familie
Silje Evensmo Jacobsen / Norge / 2024 / 83 min
+ EVENT: Guidet gåtur
Før visningen er der introduktion til Havets og Fjordens hus samt introduktion af filmen. Efter visningen vil der være en guidet gåtur i Thorsmindes naturskønne område.
En familie, der har skabt et idyllisk selvforsynende liv for deres fire børn tvinges til at genoverveje deres valg og forsøge at (gen)integreres i det moderne samfund, da tragedien uventet rammer dem. Radikale livsvalg møder dilemmaer i en livsklog film.
11:00
Børne:Dox: Verdensnyheder i børnehøjde
Mads Køngerskov / Danmark / 2023 / 37 min
+ Event: Mød børn fra hele verden
Filmfotograf Mads Køngerskov har arbejdet for DR Nyheder, og bl.a korrespondent Puk Damsgaard, i 10 år. Mads rejser 180 dage om året og har oplevet hele verden med sit kamera, alt imens han har fortalt billedhistorier om naturkatastrofer, krig, politiske begivenheder og ikke mindst mennesker. Han har et særligt øje for børn og vender ofte kameraet mod dem. I denne samtale har han samlet en række af sine bedste smukkeste og mest spændende historier, som giver os et indblik i børneliv over hele vores klode. Historier vi sjældent hører. Samtalen modereres af Buster Filmfestivals programchef, Mariella Harpelunde Jensen og filmene live-oversættes af skuespiller Lykke Sand Michelsen, så alle kan være med.
Sprog: Dansk
Mads Køngerskov har rejst over hele verden for DR Nyheder med sit kamera og fortalt billedhistorier og med sit særlige øje for børn, har han samlet sine bedste historier, der giver indblik i børneliv over hele kloden.
12:00
E.1027 – Eileen Gray and the House by the Sea
Beatrice Minger & Christoph Schaub / Schweiz / 2024 / Verdenspremiere / 89 min
+ Event: Omvisning: Havet som inspiration
Efter filmvisningen kan du tage med på en gratis omvisning i SMK’s kunstsamling. I forlængelse af filmen vil omvisningen dykke ned i udvalgte værker i samlingen, hvor danske kunstnere er blevet inspireret af havet – både i stormvejr og måneskær. Omvisningen begynder i direkte forlængelse af filmvisningen og varer ca. 30 minutter. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser. Præsenteres i samarbejde med Copenhagen Architecture Festival..
Sprog: Dansk
Husk, at du med din biografbillet til ART:CINEMA har adgang til SMK hele dagen og kan udforske museets mange udstillinger. Har du årskort til SMK får du 20 procent på alle visninger og arrangementer i ART:CINEMA.
Et trekantsdrama af jalousi i 30’ernes parisiske kunstnermiljøer vækkes til live i en stilfuld dokufiktion om den ikoniske kunstner og arkitekt Eileen Gray, der opførte sit modernistiske drømmehus ved Rivieraen, men blev snigløbet af Le Corbusier.
Mina and The Radio Bandits
Kari Anne Moe / Norge / 2024 / Verdenspremiere / 108 min
Der er mere end gode røverhistorier på spil i en hjerteskærende og dramatisk film om norske Mina med det store hjerte, der starter en radiokanal for og med fængselsindsatte. For kan hun selv finde grænsen mellem liv og arbejde når en uventet tragedie rammer?
The Flats
Alessandra Celesia / Frankrig, Storbritannien, Irland & Belgien / 2024 / Verdenspremiere / 114 min
Et nedslidt boligområde i Belfast bliver et hjemsøgt indre landskab i en mørk, cinematisk film, hvor ekkoet fra konflikten i Nordirland stadig runger i korridorerne, indtil en aldrende mand på en sidste mission konfronterer fortidens spøgelser.
Kinas største dokumentarist var nomineret til de Gyldne Palmer i Cannes i år for sin episke skildring af livet bag symaskinerne i landets enorme tekstil-industri, hvor de unge ansatte flirter, skændes og drømmer om fremtiden.
Billy & Molly: An Otter Love Story
Charlie Hamilton James / Storbritannien & USA / 2024 / International Premiere / 78 min
Visningen præsenteres af Dyrenes Venner.
Årets måske største hjertevarmer af en kærlighedsfilm handler om det nære venskab mellem en melankolsk, skotsk mand - og en odder. En uimodståelig film, der lyder for god (eller bare for skør) til at være sand, men som går lige i hjertet.
Børne:Dox: De største spørgsmål med de mindste
Ömer Sami / Danmark & Storbritannien / 81 min
+ Event: Mød kæmpetalentet Ömer Sami
Vi viser filminstruktøren Ömer Samis tre film 'Ind i det blå', 'Sam og atomkraftværket' og 'Den evige far'. Filmene er fantastiske eksempler på dokumentarfilmkunst fortalt i børnehøjde, og Samis nærvær og hans intensitet i både billedvalg og historiefortælling er helt unikt. Vi er så heldige, at Ömer kommer forbi. Samtalen modereres af Buster Filmfestivals programchef, Mariella Harpelunde Jensen.
Sprog: Dansk
Mød kæmpetalentet Ömer Sami, når vi viser tre af hans rørende film, der alle skildrer verden gennem børns øjne med en unik intensitet.
The Mum in Me
Hilde Merete Haug / Norge / 2023 / 83 min
Sensitiv og videnskabelig analyse af ufrivillig barnløshed som samfundsfænomen, der giver dig røde kinder, hvis du nogensinde har spurgt din kollega, hvornår de mon skal have børn.
La Base
Vadim Dumesh / Frankrig / 2023 / International Premiere / 72 min
Socialrealistisk sci-fi fra taxacentralen omkring en lufthavn i Paris, der mest af alt ligner en nedslidt rumbase, hvor de mest utrolige skæbner dagligt krydser hinandens hjulspor. Stor opfindsomhed på lavt budget i en futuristisk krystalkugle.
13:00
Once Upon a Time in a Forest
Virpi Suutari / Finland / 2024 / Verdenspremiere / 93 min
+ Ungdomsredaktionen: Meditativ fremtidsrejse
Kom ind i Social Cinema og oplev en naturskøn film i bløde sofaer, hvorefter du vil blive guidet gennem en meditativ fremtidsrejse af Frederikke Oldin fra Gentænk. Med lukkede øjne skal vi forestille os et fremtidigt bæredygtigt omstillet samfund, hvor alt er muligt - den rene utopi. Her kan håbet blomstre, når vi reflekterer over, hvordan vi ønsker at leve, spise og bo, og den forandring der kan ske, når vi tænker på naturen og vores relation til den. Inden filmen byder vi på en gratis forfriskning fra To Øl.
Sprog: Dansk
Biodiversitet og generationskløfter krydser klinger i en smuk og eftertænksom film om to unge aktivisters kamp for at redde de vældige, finske nåleskove. For er det stadig civil ulydighed, når man ved, at man har både historien og fremtiden på sin side?
14:15
Den argentinske troldmand Lisandro Alonso har taget et ordenligt trut i tryllepiben og er tilbage med sin første spillefilm i 10 år, og den har været værd at vente på. Tre fortællinger vævet sammen af en kosmisk, post-kolonial drømmelogik.
Johatsu – Into Thin Air
Andreas Hartmann & Arata Mori / Tyskland & Japan / 2024 / 86 min
I Japan forsvinder mange tusind mennesker frivilligt hvert år. Og der står firmaer klar til at hjælpe dem, der ønsker at forsvinde sporløst og starte et nyt liv et andet sted. Mød nogle af dem i en film, der sobert undersøger et moderne fænomen.
Grand Me
Atiye Zare Arandi / Belgien & Iran / 2024 / Verdenspremiere / 78 min
En viljefast, iransk pige på 9 år planlægger at lægge sag an mod sine forældre efter deres bitre skilsmisse i en livlig og bittersød film instrueret af hendes tante. Et fornemt bidrag til den store, iranske tradition for film om børns verden.
Ryuichi Sakamoto | Opus
Neo Sora / Japan / 2023 / 103 min
20 kompositioner, fem årtier, én performance. Med eftertiden som eneste publikum klimprer den japanske stjernekomponist sit eget musikalske testamente på tangenterne i den sidste optræden før sin død. Intimt, majestætisk og minimalistisk indfanget af maestroens egen søn.
Silent Trees
Agnieszka Zwiefka / Polen, Tyskland & Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 84 min
En 16-årig, kurdisk flygtningepige strander i en iskold nåleskov mellem Belarus og Europa med sin familie i et beskidt, storpolitisk magtspil. Hun har kun ét valg: at blive voksen på et øjeblik og redde sin familie.
Archive of the Future
Joerg Burger / Østrig / 2023 / 92 min
Det Naturhistoriske Museum i Wien er et enormt, labyrintisk arkiv af sirligt arkiverede optegnelser, sjældne dyr og kuriøse historier. En billedskøn og skævt humoristisk film fra en sand Noahs Ark med kurs mod en uvis fremtid.
Ekko af kærlighed
Zara Zerny / Danmark / 2023 / 76 min
+ Hvordan er det at miste?
Filmen afrundes af operasangeren Jesper Buhl, der vil være til stede og perspektivere til egne erfaringer med det at miste.
En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.
Invisible People
Alisa Berger / Frankrig & Tyskland / 2024 / Verdenspremiere / 71 min
Et atmosfærisk trip til Japan i en eksistentiel og ekspressiv film, hvor den mareridtsagtige butoh-dans bliver den prisme, som livets dunkle kraft udtrykker sig igennem. Det hæslige og det sublime mødes, og mærkelige mikroforbindelser opstår.
Marching in the Dark
Kinshuk Surjan / Belgien, Holland & Indien / 2024 / Verdenspremiere / 108 min
Kvinderne finder sammen for at bryde den onde cirkel af gæld og klimakaos i det indiske landbrug, som har presset deres desperate mænd til at tage livet af sig - og til at efterlade enkerne med gælden. En stærk og nærværende film om solidaritet mellem søstre.
I Shall Not Hate
Tal Barda / Canada & Frankrig / 2024 / Verdenspremiere / 95 min
En canadisk-palæstinensisk læges mission for tolerance og tilgivelse bliver sat på den hårdeste prøve, da han mister sine tre døtre. Mød en Nobel-nomineret bestseller-forfatter fra Gaza, hvis største modstander er hadet selv.
Det ene twist tager det andet, når en nigeriansk mand tager på eventyr i 1960’ernes San Francisco i denne genfundne filmsensation, som i en balstyrisk blanding af dokumentar og fiktion både når at kollapse og genopfinde sig selv. Vises i nyrestaureret version.
15:15
Oplev de yderste afkroge af vores galakse i IMAX, når de utrolige billeder fra James Webb-teleskopet får den største og flottest tænkelige indramning på det store (største!) lærred.
16:00
En kærlighedssonate til ballet og ‘Svanesøen’ med alt, hvad det indebærer af hård træning, lavt selvværd, drømme, racisme, forløsning og forstokkede traditioner, der (måske) er i gang med at blive lavet om.
The Mother of All Lies
Asmae El Moudir / Marokko, Egypten, Saudi Arabien & Qatar / 2023 / 96 min
Sidste års kritikerroste Cannes-vinder er en marokkansk filmkunstners forsøg på at rekonstruere sin families skyggefuld fortid. En miniature-model af familiens labyrintiske nabolag i Casablanca er en vigtig brik i et cinematisk puslespil.
Hjertevarm og livsbekræftende, norsk coming-of-age-fortælling om den 30-årige intellektuelt funktionsnedsatte mand Ola, hans dybfølte venskab med danske Lasse og om alle menneskers behov for at høre til.
Black Snow
Alina Simone / USA / 2024 / Verdenspremiere / 100 min
En hjemmegående sibirisk kvinde, mor til tre, kommer i de russiske myndigheders aggressive søgelys, da hun springer ud som civil journalist og afdækker en enorm kulskandale. En afslørende, journalistisk thriller med dybe, personlige konsekvenser.
The Black Garden
Alexis Pazoumian / Frankrig & Belgien / 2024 / Verdenspremiere / 80 min
Med cinematiske penselstrøg og få ord fortælles den dystre historie om tre generationer i skyggen af den oversete konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan. Et eminent orkestreret studie i hvordan konflikter genskaber sig selv.
Eternal You
Hans Block & Moritz Riesewieck / Tyskland & USA / 2024 / 87 min
Kan moderne teknologi realisere drømmen om evigt liv? Ja, siger Silicon Valleys sci-fi-optimister, der arbejder målrettet på at gøre døden arbejdsløs gennem kunstig intelligens i en film, der sobert og tankevækkende rejser de største spørgsmål - og giver mulige svar.
17:00
+ Ungdomsredaktionen: SygtStærk med Sofie Riise Nors
Ungdomsredaktionen inviterer til visning af filmen 'Ibelin', med en efterfølgende samtale med to unge panelister, der begge lever et ungdomsliv med fysisk handicap og kronisk sygdom modereret af den danske illustrator og vært på podcasten SygtStærk, Sofie Riise Nors. Sammen vil de give et indblik i deres hverdag, tanker og perspektiver på livet med fysiske begrænsninger. I forlængelse af filmens tema, vil de også kaste lys på, hvilken rolle de digitale fællesskaber kan spille for unge, der er forskellige årsager, ikke kan deltage i fysiske rum på lige fod med de fleste - og til sidst vil der være mulighed for spørgsmål fra salen. Inden filmen byder vi på en gratis forfriskning fra To Øl.
Sprog: Dansk
En ung, norsk gamer med et usædvanligt dobbeltliv i ‘World of Warcraft’ viser sig til sin families overraskelse at være en sand superhelt online. En gribende film om at overskride ens handicap og gøre en ægte forskel i andre menneskers liv.
Panoramisk øjebliksbillede af Chile i en turbulent periode, hvor et nyt ungdomsoprør har meldt sig ind i kampen om landets kurs. Med et røntgenblik for politiske konflikters natur får vi et knivskarpt take på en brydningstid.
Trans Hero
Sol Amanda Wendel & Evo Smilla S. Sidney / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 54 min
Charli, Nya, Chris, Alia og Milo er børn. De fortæller deres egne historier med deres egne stemmer om at være mellem køn – omgivet af familie og kærlighed.
No Other Land
Rachel Szor, Yuval Abraham, Basel Adra & Hamdan Bilal / Palestina / 2024 / International Premiere / 95 min
Alliancen mellem en ung palæstinensisk aktivist på den besatte Vestbred og en israelsk journalist giver et unikt og menneskeligt indblik i en årtier gammel konflikt, da de to kæmper mod den tvungne udvisning af Masafer Yatta-samfundet. En film skabt af et palæstinensisk-israelsk kollektiv.
Løsningen på klimakrisen er her allerede, hvis man spørger øko-avantgardisterne i den voksende low tech-bevægelse, som med enkle midler og stor opfindsomhed insisterer på at man kan leve et moderne liv uden at smadre kloden.
18:30
+ Event: Møl og meditation
Inden en helt særlig filmoplevelse opfordrer vi alle til at nærstudere de skjulte sammenhænge gemt i mølenes hemmelige forbindelser, når yogainstruktør, Ida Kilias, tager os med på en guidet meditationsrejse. Læn dig godt tilbage i Big Bios luksussæder og lad dig drive med ud i natten.
Sprog: Engelsk
Natten summer af liv i de tætte jungler i bjergene på grænsen mellem Indien og Bhutan, hvor to lokale biologer studerer et mikrokosmos af natsværmere. En dyb, atmosfærisk filmsensation med et helt exceptionelt lyddesign.
Laughing Day
Lars Emil Leonhardt & Brendan Cooney / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 80 min
Finurlig, københavnsk hybridfilm, der med underspillet humor og spontan fortællestil undersøger samtalens helende kraft og dens evne til at nedbryde både indre og ydre grænser.
Stray Bodies
Elina Psykou / Grækenland, Schweiz, Italien & Bulgarien / 2024 / International Premiere / 109 min
+ Debat: Kropslig autonomi på tværs af landegrænser
Hvorfor er der så stor forskel på, hvad du selv må bestemme over din egen krop på tværs af de europæiske landegrænser? Efter visningen debatterer vi kropsautonomi og lovgivning i EU, når det handler om abort, fertilitetsbehandling og aktiv dødshjælp. Deltagere i debatten er fhv. professor på medicin v. Københavns Universitet og nuværende leder af Rigshospitalets fertilitetsafdeling, Søren Ziebe, samt jurist, ekstern lektor ved Københavns Universitet og forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Annika Frida Petersen. Debatten modereres af Jakob Skaaning, journalist og Europaskribent på Zetland. Præsenteres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
Sprog: Engelsk
Ufrivillige kropsrelaterede rejser er på fremmarch i Europa, hvor kvinder må krydse EUs landegrænser for at genvinde retten til deres egen krop. Abort og kunstig befrugtning er blot to punkter på listen i en film, som kortlægger kontinentet med stort æstetisk overskud.
Blueberry Dreams
Elene Mikaberidze / Georgien, Frankrig, Belgien & Qatar / 2024 / Verdenspremiere / 75 min
En varm og underspillet morsom film om en georgisk families projekt med at starte en blåbærfarm i et område, hvor gamle konflikter ellers rumler under jorden. En ung film fra den gamle verden, hvor familiens to sønner drømmer om en anden fremtid.
Forholdet mellem eleverne og deres yndlingslærer i en tosproget, østrigsk skoleklasse, observeret med kærlig opmærksomhed over tre formative år af doku-veteranen Ruth Beckermann.
19:00
Kølig finsk bonderøvslune blander sig med fransk elegance, når Finlands største filminstruktør Aki Kaurismäki beslutter sig for at bygge den ultimative biograf fra fortiden i en nedlagt mineby.
The Bones
Jeremy Xido / Canada & Tyskland / 2024 / Verdenspremiere / 98 min
Dinosaurus-fossiler er guld værd på et marked, hvor seriøse forskere og lykkejægere kæmper om at komme først til det næste store fund. En øjenåbnende adventure-dokumentar om knogler, cash og store egoer - og et absolut must for dinosaurus-fans.
The Son and the Moon
Roja Pakari / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 87 min
En dansk-iransk filmskabers modige og ærlige rejse gennem seks år med kræft, kærlighed og et kolossalt livsprojekt: at kortlægge sin families dramatiske historie. Eksistentiel poesi uden filter med en uforglemmelig kvinde foran (og bag) kameraet.
En kærlighedssonate til ballet og ‘Svanesøen’ med alt, hvad det indebærer af hård træning, lavt selvværd, drømme, racisme, forløsning og forstokkede traditioner, der (måske) er i gang med at blive lavet om.
To unge, amerikanske jøder er opdraget til betingelsesløst at elske Israel, men deres liv tager en skarp drejning til venstre, da de oplever palæstinensernes situation. En film om jødisk identitet på begge sider af generationskløften.
For 7.000 år siden var området et af det forhistoriske Europas største civilisationer. I dag er det Europas største losseplads. Et uventet festivalhit om de moderne urmænd, der kæmper en daglig kamp mod elementernes rasen.
Can’t Feel Nothing
David Borenstein / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 81 min
En øjenåbnende film om følelsesløshed i de sociale mediers tidsalder. Diagnosen er alarmerende, men den er stillet med underspillet humor og overskud af instruktør David Borenstein, som selv er en skærm-zombie på digital afvænning.
A Century in Sound
Nicholas Dwyer & Tu Neill / Japan & New Zealand / 2024 / Verdenspremiere / 101 min
En meditativ og silkeblød rundtur til tre forskellige, fascinerende og særprægede japanske lyttecaféer, der tilbyder et fordybende, musikalsk frirum midt i Tokyos kaotiske gader.
20:00
Bottle Conditioned
Jerry Franck / USA / 2023 / 82 min
Kom med til den flamske Pajottenland-region og lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år.
Time to Gather
Sofia Bairrão / Portugal / 2023 / International Premiere / 97 min
Solbeskinnet og sanselig film fra Portugal, hvor en hel landsby gennem generationer har dyrket kork, så man har noget at lave propper af. En elegant fabel om (års)tidernes skiften i den gamle verden.
21:00
Free Party
Aaron Trinder / Storbritannien / 2023 / Europæisk premiere / 107 min
Velkommen til en fest så vild, at den britiske stat måtte omskrive loven for at forbyde den, og en fest så markant, at de elektroniske lydbølger fra 1990’ernes ravende Free Party-bevægelse stadig slår ringe i vandet i dag.
En kærlighedssonate til ballet og ‘Svanesøen’ med alt, hvad det indebærer af hård træning, lavt selvværd, drømme, racisme, forløsning og forstokkede traditioner, der (måske) er i gang med at blive lavet om.
Gaucho Gaucho
Michael Dweck & Gregory Kershaw / USA & Argentina / 2024 / International Premiere / 84 min
Instruktørduoen bag kæmpesuccesen ‘Trøffeljægerne i Piemonte’ er tilbage i topform med en tidløs og billedskøn hyldest til de cowboys og cowgirls, som holder gamle traditioner i live. En argentinsk western med underspillet humor og episk drama.
The Human Surge 3
Eduardo Williams / Argentina, Portugal, Holland, Taiwan, Brasilien, Hong Kong, Sri Lanka & Peru / 2023 / 121 min
Et billedtrip af en anden verden, optaget med et kugleformet 360-graders kamera på tværs af tid og rum. Argentinske Eduardo Willams bryder alle tænkelige regler for hvordan en film kan se ud. Det her en oplevelse af den sjældneste slags.
I’m Not Everything I Want to Be
Klára Tasovská / Tjekkiet, Slovakiet & Østrig / 2024 / 90 min
Kontrastfyldt sort/hvidt (selv)portræt af en fascinerende, frigjort kunstner og erindringen om hendes vilde ungdomsrejse fra Tjekkoslovakiet mod friheden i Sovjetunionens sidste årtier. Et kritikerhit fra årets Berlinale.
The Contestant
Clair Titley / Storbritannien / 2023 / 90 min
Virkelighedens svar på ’The Truman Show’ er den vilde historie om en japansk mand, der blev en national superstjerne uden at vide det i et bizart one-man reality tv-show, hvor han skal genvinde sin frihed gennem kuponhæfter.
Balomania
Sissel Morell Dargis / Danmark & Spanien / 2024 / Verdenspremiere / 93 min
Med politi og dusørjægere i hælene drager en ung filmskaber fra Amager ud på hæsblæsende aktioner med et brasiliansk broderskab af ballonbyggere. En dokumentarisk actionfilm med en helt utrolig historie om at finde friheden i en håbløs hverdag.
No Other Land
Rachel Szor, Yuval Abraham, Basel Adra & Hamdan Bilal / Palestina / 2024 / International Premiere / 95 min
Alliancen mellem en ung palæstinensisk aktivist på den besatte Vestbred og en israelsk journalist giver et unikt og menneskeligt indblik i en årtier gammel konflikt, da de to kæmper mod den tvungne udvisning af Masafer Yatta-samfundet. En film skabt af et palæstinensisk-israelsk kollektiv.