slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

Hard to Break

slider navigation
Hard to Break

Hard to Break

Krista Moisio & Anna-Maija Heinonen / Finland / 2024 / Verdenspremiere / 81 min

To unge finner brænder sig på deres (selv)destruktive kærlighed til hinanden, mens deres parallelle liv på de sociale medier fjerner sig længere og længere fra virkeligheden.

Atte og Jonsu er begge vokset op på et børnehjem og har fundet et anker i hinandens rodløse liv. De elsker hinanden, som kun teenagers kan, med alle de op- og nedture, der følger med. Men fristelsen til bare at give slip på det hele er stor, og de sociale medier er et virtuelt univers, man kan flygte ind i for at blive en anden – og måske endda blive kendt. Prisen er høj uanset hvilken vej, Jonsu og Atte vælger at gå. Atte har skabt et parallelt liv som Instagram-karakteren Pullis, der ikke giver en fuck. Han drikker, ryger og slås, når nogen kommer i vejen for ham. Men Jonsus tålmodighed med ham er ikke uendelig. Hun er en tough og selvsikker, ung kvinde med sine egne drømme og veninder til at bakke sig op. ‘Hard to Break’ er en moderne ungdomsfilm om at navigere i de modsætninger, som livet er fuldt af – ikke mindst når man føler sig lidt mere alene end alle andre.