Film
Få et overblik over filmene, der kommer på CPH:DOX 2025. Gå på opdagelse i det fulde filmprogram her på siden.
2000 Meters to Andriivka
Oscarvindende ukrainsk instruktørs uafrystelige film fra frontlinjen, hvor en lille gruppe soldater kæmper sig to kilometer gennem et barsk landskab for at befri en landsby i ruiner.
Mstyslav Chernov / Ukraine / 2025 / Europæisk premiere
50 Meters
Dybt charmerende, egyptisk debut fra et svømmebasin i Cairo, hvor en voksen datters forhold sin godmodige far er universelt genkendeligt i sin tøvende vals rundt om livets store spørgsmål.
Yomna Khattab / Egypten, Danmark & Saudi Arabien / 2025 / Verdenspremiere
9-Month Contract
Ni måneders graviditet for 14.000 dollars? Et mangeårigt venskab mellem instruktør og hovedperson udvikler sig til en film om (ruge)moderskab og værdighed i en ureguleret industri i Tbilisi.
Ketevan Vashagashvili / Georgien, Bulgarien & Tyskland / 2025 / Verdenspremiere
À demain sur la Lune
En helt almindelig kvinde finder håb - og en uventet ven - i sine sidste måneder på Jorden. En sanselig film om livet og døden, hvor taknemmeligheden får det sidste ord.
Thomas Balmès / Frankrig / 2025 / Verdenspremiere
A Sisters’ Tale
En iransk husmor drømmer om at blive sangerinde, men hendes mand og præstestyret siger nej. Men der skal mere til at stoppe hende i et ægte festivalhit, filmet over syv år af hendes egen søster.
a stranger in the world
En filmskaber og hans søn med autisme. En komponist og hans musikalske værk inspireret af drypstenshulernes langsommelige processer. To parallelle kærlighedsshistorier.
Sturla Pilskog / Norge / 2024
Abode of Dawn
10 år i en kristen kult i den sibiriske ødemark, hvor et voksende følge har realiseret en selvudnævnt profets vision - og hvor grænsen mellem utopi og galskab er flydende.
Kristina Shtubert / Tyskland / 2024 / International Premiere
About a Hero
Et hallucinatorisk krimi-mysterie, hvor en AI-udgave af den legendariske filmskaber Werner Herzog skal opklare et mistænkeligt dødsfald - baseret på et manuskript skrevet af kunstig intelligens.
Piotr Winiewicz / Danmark / 2024
Afternoons of Solitude
Et kontroversielt mesterværk fra den catalanske auteur Albert Serra, der med få ord og enkle greb analyserer den maskuline dødskult, som kaldes for tyrefægtning.
Agatha’s Almanac
Årstidernes skiften og livets gang i en selvforsynende og dybt charmerende 90-årig kvindes liv. Der er ingen politiske slogans i en af årets mest kompromisløse - og smukkeste - film.
Amalie Atkins / Canada / 2025 / Verdenspremiere
Aggregate
Hvis en kunstig intelligens skulle lære at begære, hvilken vej ville den tage for at bygge bro over rummet mellem intimiteter?
Aggregate er en kollektiv proces, der kræver et stort antal deltagere, som på skift udforsker og oplever forstærkningslæring (straf/belønning), mens de navigerer gennem maskinlæringens ukendte terræn og queer begær.
Distraction / Frankrig / 2024 / Verdenspremiere
Ai Weiwei’s Turandot
Ai Weiwei debuterer som operainstruktør med en nyfortolkning af Puccinis ‘Turandot’ i Roms smukke operahus. Den klassiske og kontroversielle opera har meget at sige om vores egen tid.
Maxim Derevianko / Italien & USA / 2025 / International Premiere
All These Summers
Hvilket nærvær kan et filmisk møde muliggøre? Med kameraet som mellemled slår en kunstner hul i den væg, der adskiller hendes ansvar som filmskaber fra hendes rolle som datter.
Therese Henningsen / Storbritannien & Danmark / 2025 / Verdenspremiere
Always
En kinesisk dreng opdager poesiens kraft i en billedskøn og magisk film fra en landsby i bjergene. Formidabel filmkunst, fortalt med enkle, klare midler i smukke sort-hvide billeder.
Deming Chen / USA, Frankrig & Kina / 2025 / Verdenspremiere
Animality
Ai Weiwei undersøger menneskets forhold til verdens dyr, fra Kina og Egypten til minkfarmene i Vejle. Voldsomt, tankevækkende - og frem for alt et filmisk spejlbillede af os selv.
Weiwei Ai / Tyskland / 2025 / Verdenspremiere
Antidote
Nervepirrende portræt af whistleblower og Bellingcat-journalist Christo Grozev og hans livsfarlige kamp mod den russiske regering.
James Jones / Storbritannien / 2025 / Verdenspremiere
Apocalypse in the Tropics
Fem år efter sin Oscar-nominerede 'The Edge of Democracy' dykker Petra Costa ned i Brasiliens politiske inferno og afslører det apokalyptiske sammenstød mellem religion og demokrati.
Petra Costa / Brasilien / 2024
Azza
En eksistentiel road movie fra Saudi Arabien, hvor en modig kvinde er fast besluttet på at skabe sig et liv på sine egne præmisser. Et nært venskab med en filmskaber åbner døren til nye horisonter.
Stefanie Brockhaus / Tyskland & Saudi Arabien / 2025 / Verdenspremiere
Balane 3
De unge tager ordet i en livlig og snakkesalig film fra en by ved Mozambiques kyst. Et snapshot af livet som ung afrikaner netop nu.
Ico Costa / Portugal & Frankrig / 2025 / Verdenspremiere
Becoming Madonna
Pop lovers unite! Historien om ‘the material girl’s stratosfæriske spring mod berømmelse genfortælles på medrivende facon gennem usete og uhørte arkivklip og interviews.
Michael Ogden / Storbritannien & USA / 2024
Black Water
I det sydlige Bangladesh forbereder Lokhi og hendes familie sig på at flygte fra et ekstremt klima til Dhaka - den hurtigst voksende by i verden. En film om en fremtid, der allerede er en realitet.
Natxo Leuza / Spanien / 2025 / Verdenspremiere
Blue Road – The Edna O’Brien Story
Den irske forfatterstjerne vendte op og ned på tabuer og traditioner i 1960’erne. Med hendes egne ord får vi den vilde historie indefra og uden filter - og den er virkelig god.
Sinéad O'Shea / Irland & Storbritannien / 2024
Bogancloch
CPH:DOX-vinderen Ben Rivers er tilbage med et poetisk portræt af eneboeren Jake Williams og hans livsverden et sted i det skotske højland. En sindrig og snurrig film i knitrende smuk sort-hvid.
Ben Rivers / Storbritannien & Tyskland / 2024
Bright Future
En dybt fascinerende tidsrejse til Nordkorea, hvor unge socialister fra hele planeten samledes i 1989, få måneder før Østblokken kollapsede. Et unikt materiale i en kærligt-ironisk ramme.
Andra MacMasters / Rumænien / 2024
Casa
På en alternativ modeskole i den hårdeste forstad til Paris giver fremtidens unge modedesignere giver deres vilde, kreative drømme frit løb.
Caroline Benarrosh / Frankrig / 2025 / Verdenspremiere
Caught by the Tides
Hyldet som en af årets bedste film siden premieren i Cannes. Den kinesiske auteur Jia Zhang-ke er tilbage med et poetisk storværk optaget over 20 år, hvor en kvinde leder efter sin forsvundne mand.
Zhang-Ke Jia / Kina / 2024
Cirkeline & the invisible artist
Ærligt, kærligt og indsigtsfuldt portræt af Cirkelines mor: Tegneren Hanne Hastrup, der stod bag en af Danmarks mest elskede figurer, men som aldrig selv har fået den anerkendelse, hun fortjener.
Esther Wellejus / Danmark / 2025 / Verdenspremiere
City Child
En gådefuld og elliptisk narrativ tager langsomt form i ‘City Child’, hvis arkitektoniske form spejler den geometriske struktur i et højhus, der etage for etage rejser sig mod en mørk himmel over Berlin.
Austin Lynch / USA & Tyskland / 2025 / Verdenspremiere
Climate in Therapy
Syv klimaforskere mødes i et gudsforladt mødelokale for at gå i rundkredsterapi om deres fælles angst for klimaet. Men kan følelser virkelig være en del af løsningen?
Nathan Grossman / Sverige & Norge / 2025 / Verdenspremiere