Fra den 19. til 30. marts 2025 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til KOLDING:DOX.
Støttet af Kolding Kommune.
Se hele filmudvalget herunder
Facing War
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere
Legacy
Den utrolige og hardboppede fortælling om dengang Skandinavien blev de sorte, amerikanske jazzstjerners kreative fristed fra racismen og lovens lange arm – fortalt af deres børn, der på godt og ondt stadig lever med deres fædres livsvalg.
Forever We Are Young
K-poppens største gruppe BTS og deres globale hær af loyale superfans har endelig fået den film, de har fortjent. En storslået og medrivende verdensomrejse i det 21. århundredes største fankultur.
Grace Lee & Patty Ahn / USA & Republic of Korea (South Korea) / 2025 / International Premiere
Hacking Hate
Undercover i de mest højreekstreme online-miljøer i Norden med en frygtløs, kvindelig journalist. En vild historie med mere end et enkelt twist undervejs, fra en tid, hvor der er både magt og penge i at sprede had.
Take the Money and Run
Genial kunst eller simpelt tyveri? Kunsteren Jens Haaning trak overskrifter verden over, da han stak en halv million kroner i lommen i protest mod vilkårene som kunstner - og udstillede sin aktion som kunstværk.
Ole Juncker / Danmark / 2025 / Verdenspremiere
Mr. Nobody Against Putin
En modig og ukuelig folkeskolelærer afdækker i hemmelighed Putins aggressive militarisering af Ruslands skoler i en film, som det ikke er for tidligt at kalde en af årets dokumentariske sensationer.