Fra den 19. til 30. marts 2025 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til FREDENSBORG:DOX.
Støttet af Fredensborg Kommune.
Se hele filmudvalget herunder
Facing War
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere
Mr. Nobody Against Putin
En modig og ukuelig folkeskolelærer afdækker i hemmelighed Putins aggressive militarisering af Ruslands skoler i en film, som det ikke er for tidligt at kalde en af årets dokumentariske sensationer.
Human Race
Eske Willerslev har en ambition om at bygge verdens største samling af forhistorisk menneskelig arvemasse. Som samlingen vokser, tvinges han til at konfrontere spøgelserne i sin egen fortid.
Simon Lec / Danmark, Storbritannien, Norge, Tyskland, Schweiz & USA / 2025 / Verdenspremiere
The Bibi Files
Alle kortene i korruptionssagen mod Benjamin Netanyahu lægges på bordet i en film baseret på aldrig før sete, lækkede optagelser og interviews fra den israelske premierministers inderkreds. En politisk doku-thriller af historisk aktualitet.
Alexis Bloom / USA / 2024
En fantastisk familie
En ung instruktør vender tilbage til et familietraume, der ligger dybt begravet i den jyske havemuld. Men hvad gør man, når ingen i familien er enige om, hvad der faktisk skete? En modig film med et kreativt overskud og viljen til at hive fortiden frem i lyset.
Nicoline Skotte / Danmark / 2025 / Verdenspremiere
Miyazaki – Spirit of Nature
Fascinerende rundtur i det japanske animé-geni Hayao Miyazakis fantasifulde universer, hans 40 år lange karriere og ikke mindst hans besjælede syn på verden og naturen.
Leo Favier / Frankrig / 2024
Legacy
Den utrolige og hardboppede fortælling om dengang Skandinavien blev de sorte, amerikanske jazzstjerners kreative fristed fra racismen og lovens lange arm – fortalt af deres børn, der på godt og ondt stadig lever med deres fædres livsvalg.