In Restless Dreams: The Music of Paul Simon
Alex Gibney / USA / 2023 / 209 min
Den legendariske sanger har endelig fået den store portrætfilm, han har fortjent. Oscar-vinderen Alex Gibney opruller Paul Simons livsværk, fra tiden med Art Garfunkel over solo-højdepunktet ‘Graceland’ til det seneste album.
‘Hans musik svæver omkring dig, trænger ind i dine lunger, og pludselig trækker du vejret gennem sangene.’ Sådan siger den Oscar-vindende instruktør Alex Gibney om Paul Simon, som han har fået eksklusiv adgang til, mens den i dag 82-årige musiker indspiller sit seneste album, ‘Seven Psalms’. Gennem en guldmine af fotografier, interviews og aldrig før sete optagelser, opruller Gibney de mange ikoniske øjeblikke, fra Simon & Garfunkels spæde start til deres genforeningskoncert foran 750.000 mennesker i Central Park. ‘In Restless Dreams’ er det portræt af Paul Simon, han alle dage har fortjent. Vi viser filmen en enkelt gang under CPH:DOX og forvandler Bremen Teater til Rufaro Stadium i Zimbabwe anno 1986, når både filmen og Simons karriere kulminerer med en uforglemmelig koncert.