Trans Hero
Sol Amanda Wendel & Evo Smilla S. Sidney / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 54 min
Charli, Nya, Chris, Alia og Milo er børn. De fortæller deres egne historier med deres egne stemmer om at være mellem køn – omgivet af familie og kærlighed.
I denne nysgerrige og kærlige dokumentarfilm møder vi fem børn i alderen 5-13 år: Charli, Nya, Chris, Alia og Milo. De fortæller deres egne historier med deres egne stemmer. Det er historier om at være mellem køn. Nogle undersøger nysgerrigt, hvem de er, nogle mærker, at de føler sig som noget andet end omgivelserne forventer, og andre er måske både og. Filminstruktør Sol Amanda Wendel giver børnene ro, respekt og plads, og sammen med med-instruktør og scenograf Evo Smilla S. Sidney har de skabt en lille perle af en film om at finde sig selv. En film hvor børnene ikke er alene i deres nysgerrighed på, hvem de er, men omgivet af familie, venskaber og kærlighed.
Aldersvurdering: Tilladt for alle – bedst egnet til 7+