slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
Balomania

VI LØFTER SLØRET FOR DETTE ÅRS NOMINEREDE FILM

Nu er detaljerne på plads i dette års festivalprogram, vi går i luften med det fulde program den 21. februar, men vi kan allerede nu afsløre de indstillede film på tværs af alle seks priskategorier. Der er udvalgt 66 film med 47 verdenspremierer, 17 internationale premierer og 2 europæiske premierer. For andet år i træk kan alle film i hovedkonkurrencen fejre verdenspremiere i København.

Når CPH:DOX afvikles for 21. gang 13.-24. marts, er det som altid med ambitionen om at introducere publikum for de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland og at belyse nogle af samtidens mest kontroversielle emner gennem talks, debatter og events. Og efter at have gennemset og behandlet tusindvis af indsendte dokumentarfilm kan vores programredaktion snart afsløre, hvilke film der er blevet nøje udvalgt til at indgå i festivalens håndplukkede program for i år på over 200 titler. Det fulde program for festivalen offentliggøres 21. februar, men nu kan vi afsløre, hvilke film der er med i kapløbet om at vinde én af festivalens i alt seks prestigefyldte priser.

Niklas Engstrøm, kunstnerisk direktør for CPH:DOX, siger: “Vi har glædet os vildt til at præsentere årets konkurrencefilm. De spænder vidt – fra global geopolitik til personlige, eksistentielle spørgsmål – men fælles for filmene er, at de vil verden noget,” siger Niklas Engstrøm, kunstnerisk direktør for CPH:DOX, og fortsætter: “Årets konkurrenceprogram zoomer ind på tidens allervigtigste spørgsmål: fra krigene i Ukraine og Gaza til bandekrigen i Sverige og fra identitetspolitik og kolonialisme til de grundlæggende kampe for demokratiet og klimaet. Filmene tilbyder nye perspektiver, bryder grænser og går bag om konflikter, vi troede, vi kendte. Det er et program, vi er stolte af – og som alle vil kunne blive klogere af.”

Priserne på CPH:DOX har historisk fungeret som en blåstempling af prisvindernes kunstneriske visioner. Og som vinder af en pris på CPH:DOX skriver man sig ind i en lang række af dokumentarfilmsinstruktører, som har brugt hæderen som en anledning til at cementere og udbygge deres position i filmlandskabet eller som det sidste rygstød til at slå igennem globalt.Juryerne i de forskellige kategorier er alle særligt udvalgte aktører fra den internationale filmbranche. Her kan du se, hvordan de er sammensat i år.

Danske film blandt de indstillede

CPH:DOX har altid fungeret som løftestang og udstillingsvindue for den danske filmindustri, og også i år er der flere danskproducerede film blandt de nominerede.To af de allermest ventede danske film har fundet vej til hovedkonkurrencen DOX:AWARD. Max Kestner vender med ‘Livet og andre problemer’ tilbage til dokumentargenren, og filmen er en kalejdoskopisk jagt efter mening og svar på en række eksistentielle spørgsmål om, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Filmen er både nomineret til hovedprisen og festivalens nordiske pris – og den er ovenikøbet også udvalgt som årets åbningsfilm.

Også Sissel Morell Dargis debutfilm ‘Balomania’ er udtaget til hovedkonkurrencen. Filmen giver et helt usædvanligt indblik i et brasiliansk undergrundsmiljø, som laver ulovlige kunstværker af luftballoner, som de sender op mod den sydamerikanske himmelhvælv i protest over fattigdom og social ulighed.

Også blandt de nominerede i de øvrige konkurrencer finder man spritnye danske film. I F:ACT AWARD, konkurrencen for journalistiske dokumentarfilm, finder man Christian Als og Kristoffer Juel Poulsens ‘Daughter of Genghis’, der viser os Mongoliets vrangside for at tegne et portræt af Gerel, lederen af en voldelig ny-nationalistisk fraktion af kvinder, som er splittet mellem kampen for et racerent Mongoliet og sine forpligtelser over for sin søn.

Og i NEXT:WAVE AWARD, konkurrencen for de nye talenter, der bringer filmkunsten videre ind i fremtiden, har Patricia Bbaale Bandak premiere på sin debutfilm ‘Death of a Saint’ (på dansk ‘Englemord’), en dybt personlig film om instruktørens rejse tilbage til sine rødder.

Ny pris med Institut for Menneskerettigheder

I år lancerer vi en helt ny pris i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder: HUMAN:RIGHTS AWARD. Prisen er både en markering af 75-året for vedtagelsen af de internationale menneskerettigheder, men også en betimelig påmindelse om deres relevans i en tid, hvor de kan virke presset fra flere forskellige kanter.

“Tiden er i høj grad inde til at bakke op om alle de modige filmskabere, der på andres vegne kæmper for lighed og retfærdighed overalt i verden. Derfor har vi indstiftet vores nye HUMAN:RIGHTS AWARD i partnerskab med Institut for Menneskerettigheder, og nomineret 10 helt nye film, der planter flag over hele verdenskortet,” udtalte Mads K. Mikkelsen, programchef for CPH:DOX, i forbindelse med annonceringen af prisen.

Samarbejdet med Institut for Menneskerettigheder involverer også en række events og debatter, som kredser om de ting, vi alle bør have ret til på tværs af kulturer og grænser. Og fra i dag slår CPH:DOX og Institut for Menneskerettigheder dørene op til fotoudstillingen ‘Vendepunkter: 75 år med menneskerettigheder’ i Pressen i Politikens Hus.Prisen uddeles 22. marts på Kunsthal Charlottenborg.

De seks konkurrencer, der hver især bedømmes af en international jury, er:

DOX:AWARD, festivalens hovedkonkurrence hvis film udmærker sig ved deres kunstneriske kvalitet, kulturelle relevans og stærke personlige udtryk. For andet år i træk får alle de indstillede film i kategorien verdenspremiere på CPH:DOX.
NEW:VISION AWARD, for de grænsesøgende eksperimenter i feltet mellem dokumentarisme og kunst.
F:ACT AWARD, dedikeret til film i feltet mellem dokumentarisme, dybdeborende journalistik og social aktivisme.
NORDIC:DOX AWARD, for de bedste nye dokumentarfilm fra Norden.
NEXT:WAVE AWARD, der hylder unge, fremadstormende filmskabere med modet til at tage chancer, og som vi ser frem til at følge.
HUMAN:RIGHTS AWARD, nystiftet pris, som hylder de film, der stiller skarpt på menneskerettighederne.

Og endelig er der publikumsprisen, hvor alle festivalens gæster har mulighed for at stemme på lige netop den film, som de synes har gjort allerstørst indtryk.

Billetter til filmene kan købes på cphdox.dk fra d. 21. Februar, hvor også det fulde program offentliggøres.

Her er årets nominerede:

NEW:VISION AWARD

Søren Lind, Larissa Sansour, Arwa Aburawa & Turab Shah / Storbritannien, Palestina & Algeriet

Sandra Ignagni, Sasha Litvintseva & Beny Wagner / Canada, Frankrig, Italien, Storbritannien & Holland

Simon Liu, Jonathan Schaller, Philipp Schaeffer, Morgan Quaintance & Komtouch Napattaloong / Italien, USA, Storbritannien, Hong Kong, Tyskland & Thailand

F:ACT AWARD

Alina Simone / USA / 2024 / Verdenspremiere

David Borenstein / Danmark / 2024 / Verdenspremiere

Kristoffer Juel Poulsen, Christian Als & Knud Brix / Danmark, Sverige & Frankrig / 2024 / Verdenspremiere

Apolena Rychlíková / Tjekkiet, Slovakiet & Frankrig / 2024 / Verdenspremiere

Daphne Matziaraki & Peter Murimi / USA & Kenya / 2024 / International Premiere

Brett Story & Stephen Maing / USA / 2024 / International Premiere

NEXT:WAVE AWARD

Nicolás Onischuk / Argentina / 2023 / International Premiere

Patricia Bbaale Bandak / Danmark / 2024 / Verdenspremiere

Rachel Daisy Ellis / Brasilien / 2024 / International Premiere

Atiye Zare Arandi / Belgien & Iran / 2024 / Verdenspremiere

Bálint Révész & Dávid Mikulán / Ungarn, Frankrig & Kroatien / 2024 / Verdenspremiere

Vadim Dumesh / Frankrig / 2023 / International Premiere

Zia Anger / USA / 2024 / Verdenspremiere

Scott Cummings / USA / 2024 / International Premiere

Henrike Meyer / Tyskland / 2024 / Verdenspremiere

NORDID:DOX AWARD

Mette Carla Albrechtsen / Danmark / 2024 / Verdenspremiere

Krista Moisio & Anna-Maija Heinonen / Finland / 2024 / Verdenspremiere

Karoliina Gröndahl / Finland / 2024 / Verdenspremiere

Jasper Spanning & Rosalinde Mynster / Danmark / 2024 / Verdenspremiere