MY:FAVOURITES

Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din MY:FAVOURITES-konto.



The Fear of 13

The Fear of 13

David Sington, 96 min.

2015

The Fear of 13

Mød manden, der bad om at blive slået ihjel. Fænomenal fortællekunst og fascinerende karakterstudie, når det simpelthen ikke bliver bedre.

Efter 23 år på dødsgangen ansøger en fange, der er dømt for mord, selv domstolen om at blive henrettet. Men som den dybt karismatiske fortællers utrolige historie udfolder sig i en enkelt, lang samtale for rullende kamera, bliver det klart for en, at intet er som det ser ud til - helt frem til slutningens sidste twist, der igen vender op ned på alt, man troede man vidste. 'The Fear of 13' er fænomenal fortællekunst og et fascinerende karakterstudie, når det simpelthen ikke bliver bedre. Det blotte minimum af virkemidler forstærker kun ens oplevelse af at overvære en paradoksal performance, hvor nøgen virkelighed og teatralsk drama mødes i et og samme rum. Nick, som vor mand blot hedder, har fængselslivets indforstående regler og rutiner så dybt indlejret i både krop og sjæl, at han kan fremmane et helt univers alene igennem sin stemmes nuancer og sit triste, men dybest set uudgrundelige blik. En mand og en film, der begge holder kortene tæt ind til kroppen.

Instruktør: David Sington
Original Titel: The Fear of 13
År: 2015
Varighed: 96 min
Dialog: English
Tags: Dox:Award Politikens Publikumspris Dox:Award
Vis mere info
Producer: David Sington, Chris Riley
Produktionsfirma: DOX Productions Ltd
Vis mindre info

I samme serie