slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Empire Bio

          Guldbergsgade 29F, 2200 København N

          Find Vej

          Offentlig transport: Nærmeste metro station er Nørrebros Runddel. Empire ligger i hjertet af Nørrebro og der er derfor også mange busser der stopper tæt på, fx 5C, 1A, 111M og 350S .

          Parkering: Københavns kommune har pr. 19. marts 2007 indført p-billetautomater på Nørrebro. Læs mere om de gældende regler her.

          Tilgængeligheds Guide

          I Empire Bio er kørestolsbrugere mere end velkomne. Biografens arealer byder på masser af luft og fremkommelighed lige fra vores indgangsområde over til både lounge og gangarealer på 1. sal.

          Salene 1, 2 og 3 indeholder en kørestolsplatform i midten af salens forreste række. Når du ankommer i biografen, bør du henvende dig i billetkontoret for at få arrangeret den fornødne assistance til at komme ind i selve salene. Handicaptoilet forefindes på både herre- og dametoilettet.

          Ledsager: Selvfølgelig har CPH:DOX ledsagerordning, så du kan få en ledsager gratis med til din ønskede visning. Ønsker du en ledsager plads, skal du blot kontakte tickets@cphdox.dk.

          12:00

          Trans Memoria

          Victoria Verseau / Sverige & Frankrig / 2024 / 72 min

          Oplevelsen af en kønsbekræftende overgang er skildret med nerve og nærvær i en dybt personlig filmdagbog, hvor fortidens spøgelser fortsat rumsterer på et hotel i Thailand.

          Save Our Souls

          Jean-Baptiste Bonnet / Frankrig / 2024 / 91 min

          En filmskaber går ombord på et skib med kurs mod Libyens kyst for at dokumentere besætningens redningsmission: at bringe migranter i sikkerhed fra druknedøden. Aktionen lykkes, men en uvis fremtid venter forude.

          14:00

          Cirkeline & den usynlige tegner

          Esther Wellejus / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 74 min

          + Talk: Q&A med instruktøren bag 'Cirkeline & den usynlige tegner'

          Oplev instruktør Esther Wellejus i en samtale om skabelsen af filmen 'Cirkeline & den usynlige tegner'.
          Sprog: Engelsk

          Ærligt, kærligt og indsigtsfuldt portræt af Cirkelines mor: Tegneren Hanne Hastrup, der stod bag en af Danmarks mest elskede figurer, men som aldrig selv har fået den anerkendelse, hun fortjener.

          Lost for Words

          Hannah Papacek Harper / Frankrig & Storbritannien / 2025 / Verdenspremiere / 92 min

          Årets smukkeste naturoplevelse på det store lærred er også en poetisk film om sprogets kraft til at genfortrylle verden omkring os. Baseret på Robert MacFarlane og Jackie Morris’ bestseller.

          16:15

          How Deep is Your Love

          Eleanor Mortimer / Storbritannien / 2025 / Europæisk premiere / 97 min

          Dybhavet er klodens sidste, ukendte land. Her kæmper frygtløse biologer for at studere det gådefulde dyreliv, der ligner noget fra en anden planet. Men tiden er knap, for minedrift på havbunden truer de skrøbelige økosystemer.

          Dear Tomorrow

          Kaspar Astrup Schröder / Danmark, Sverige & Japan / 2025 / Europæisk premiere / 82 min

          To mennesker fra Tokyo har mere til fælles end de tror, i en film om ensomhed i den moderne verden - og om at finde modet til at bryde isolationen og finde tilbage til livet.

          19:00

          Paul

          Denis Coté / Canada / 2025 / 88 min

          + Talk:En sexet hverdag

          Under denne intime talk vil sexshoppen Peech dykke ned i, hvordan man bryder sine hverdagsrutiner og finder modet til at leve sit “sande” jeg - hvis der altså findes sådan et?
          Sprog: dansk

          En ensom mand med lavt selvværd har fundet løsningen på sine problemer i BDSM og rengøring på sociale medier. En uventet opskrift på et usædvanligt feelgood-hit, pakket ind i latex.

          Balane 3

          Ico Costa / Portugal & Frankrig / 2025 / Verdenspremiere / 98 min

          De unge tager ordet i en livlig og snakkesalig film fra en by ved Mozambiques kyst. Et snapshot af livet som ung afrikaner netop nu.

          21:30

          Zodiac Killer Project

          Charlie Shackleton / USA & Storbritannien / 2025 / 92 min

          True crime-genren bliver dekonstrueret i en underholdende og intelligent film med et eminent blik for genre-klichéer. Intellektuel pop når det er bedst, med 70’ernes Californien som kulisse.

          Flophouse America

          Monica Strømdahl / Norge, Holland & USA / 2025 / Verdenspremiere / 80 min

          En 12-årig dreng trodser sine forældres misbrug og finder glimt af håb i en uventet tragedie, i en  hjerteskærende film fra USAs desperate underklasse.