SOCIETY:CINEMA
Igen i år byder vi velkommen til tre dages samfundsfestival i samarbejde med vores mediepartner, Politiken. Fra den 21.-23. marts er der SOCIETY:CINEMA i Pressen.
Forestil dig CPH:DOX som en avis. Med udenrigsektion, politiske interviews og kulturstof og et overblik over de vigtigste begivenheder i verden lige nu. Kombiner det med og et særligt fokus på menneske- borger- og internationale rettigheder – og en stor Madonna-fest – så har du har vores SOCIETY:CINEMA.
Vi starter weekenden ud med en visning af ‘The Last Republican’, hvor vi får besøg af netop denne republikaner, det tidligere amerikanske kongresmedlem Adam Kinzinger. Om aftenen viser vi ‘Becoming Madonna’ og dykker ned i diskussionen om grænsen mellem at være ‘ally’ for marginaliserede grupper og at appropriere minoritetskulturer – og så slutter vi aftenen af med en kæmpe fest i Pressen til alle Madonna største hits.
Resten af weekenden byder på debatter og filmoplevelser, der spænder fra retssystemet i Grønland til de store udfordringer i skolesystemet. Oplev desuden helt eksklusivt arkitekten Eyal Weizman fra Forensic Architecture, få et unikt indblik i Jens Stoltenbergs sidste år som NATO’s generalsekretær i ‘Facing War’, og dyk ned i, hvordan journalisten, My Vingren, infiltrerer et nynazistisk netværk i ‘Hacking Hate’.