SOCIETY:CINEMA
PRESSEN, Politikens Hus: 17. marts – 19. marts. I SOCIETY:CINEMA tager vi TikTok-tempoet ud af de store geopolitiske udfordringer og giver plads til debat og refleksion. Med aktivister fra USA, førstehåndsberetninger fra Gaza og vidner til de sociale mediers påvirkning af vores mentale helbred sætter vi endnu engang fokus på rettigheder når PRESSEN slår dørene op for nogle af tidens vigtigste film og debatter.
Programmet starter tirsdag den 17. marts med den hjerteskærende og vigtige film ‘American Doctor’, der følger tre læger på et hospital i Gaza. Efterfølgende kan du møde blandt andre Nadia Hardman fra Human Rights Watch samt andre stemmer, der har været en del af den sundhedsfaglige forsvarslinje. Herefter viser vi ‘Molly vs. The Machines’ og debatterer techgiganternes ansvar for unges mentale trivsel med filmens instruktør, Marc Silver og psykolog Lotte Rubæk.
Onsdag vender vi så blikket mod et splittet USA, når vi viser ‘Just Look Up’. Her kan du møde filmens instruktører Emma Wall og Betsy Hershey sammen med medlemmer fra aktivistgruppen Climate Defense, der har dedikeret deres liv til klimakampen og hver dag kæmper imod Donald Trumps regering. Eller kom tættere på den juridiske kamp for kvinders lige rettigheder, når vi viser ‘Silenced’.
Torsdag kan du komme helt tæt på den russiske propagandamaskine og de soldater, der hver dag kæmper i Ukraine. Vi viser ‘A Little Grey Wolf Will Come’ med efterfølgende debat om at stå op imod den russiske regering og deres propagandastrategier. Efterfølgende viser vi dette års åbningsfilm ‘MARIINKA’.
16:00
Silenced
Selina Miles / Australien / 2026 / 97 min
#MeToo brød den kulturelle tavshed om kønsbaseret vold. Nu kæmper menneskerettighedsadvokat Jennifer Robinson mod brugen af æreskrænkelseslove som våben til at bringe overlevere til tavshed.
20:15
Panelsamtale med instruktørerene bag 'Just Look Up' Emma Hall og Betsy Hershey, sammen med aktivisterne fra filmen Michael og Maxwell, om livet i Trumps USA og hvorfor klimakampen stadig er grundlaget for kampen for en bedre fremtid.



