Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

SCIENCE:CINEMA

Er du vild med videnskab, tech, klima og natur? Så glæd dig til tre dage på CPH:DOX dedikeret til Science.

I år flytter vores SCIENCE:CINEMA ind i Stærekassen på Det Kgl. Teater til tre dage med film, debatter – og croquis! Vi dedikerer scenens første dag den 19. marts til årets tema Body Politics, når vi nviterer til Gin & Croquis, hvor vi skal tegne kroppe i alle former, mens vi drikker gin lavet på krumme agurker. Forperson for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersen er vært og i selskab med Rane Willerslev, Anders Morgenthaler og Christine Feldthaus.

Senere samme aften viser vi ‘Can’t Feel Nothing’ og diskuterer internettets opmærksomhedstyveri i selskab med bl.a. COO i Netcompany, Le Gammeltoft, og forfatter og forsker, Camilla Mehlsen (‘Opmærksomhedstyveriet’). Efter debatten er alle inviteret til drinks i Stærekassens smukke foyer.

De næste to dage i SCIENCE:CINEMA kan du glæde dig til film om magisk mudder med Minik Rosing, paneldebat om forskerlivet med blandt andre evolutionsbiolog Eske Willerslev, læge Bente Klarlund, samt debatter om low-tech-revolutionen og opgøret med brug-og-smidud-kulturen, og muligheden for at genskabe vores afdøde familiemedlemmer gennem kunstig intelligens.

5

17:00

Magisk mudder

Jakob Gottschau / Danmark / 2024 / Verdenspremiere / 65 min

Stjerne-geologen Minik Rosing elsker mudder, og særligt det grønlandske mudder, der også kaldes gletsjermel  – men kan han bevise, at det magiske mudder virkelig kan redde både klimaet og løse den globale ulighed?

17:00 - 18:45Stærekassen

20:00

Hunt for the Oldest DNA

Niobe Thompson / Canada & USA / 2024 / Verdenspremiere / 82 min

Under ledelse af den danske stjerneforsker Eske Willerslev er et hold forskere for første gang i historien i gang med at sekventere DNA fra før istiden - et projekt, som kan revolutionere vores forståelse af selve livets historie.

20:00 - 22:05Stærekassen