SCIENCE:CINEMA
Hvis du er vild med videnskab, tech, klima og natur, kan du godt glæde dig til tre hjernevridende dage på CPH:DOX’s videnskabsscene, der i år rykker ind i hjertet af Nørrebro og folder sig ud på Nørrebro Teater.
Vores SCIENCE:CINEMA er tre dage med film og debatter dedikeret til videnskab. Vi åbner scenen 13. marts klokken 20:00 med den danske dokumentar ‘Mysteriet om Menopausen’, der dykker dybt ned i det underbelyste forskningsemne om overgangsalderen.
Du kan også komme med ned i CERN-reaktorens kerne, ind i krogene af vores hjerne gennem drømme, demens og kognition, suse rundt i grotter og huler, og helt ud i universets afkroge.
Lørdag den 14. marts kan du blandt andet se filmen ‘Jason’s Box’ og møde filmens hovedperson, glaciolog Jason Box, når vi taler om klimaforskning i Grønland, klimakamp anno 2026 og civil ulydighed som det sidste forsvar.
Og søndag den 15. marts viser vi film, der hylder det tværnationale samarbejde. Med filmene ‘Intelligence Rising’ og ‘Techplomacy’, kan du blive klogere på de demokratiske processer, der hver dag udfordres af udviklingen af kunstig intelligens, men også få svar på, hvordan forskere, politikere og andre fagfolk kæmper for en bedre digital fremtid. Eller du kan se ‘The Peace Particle’, der hylder videnskaben og dens evne til at bringe nationer sammen.
SCIENCE-programmet på CPH:DOX præsenteres i samarbejde med Videnskabernes Selskab, Videnskab.dk, DDSA og muliggøres af Lundbeckfonden, Leo Fondet og Novo Nordisk Fonden.
18:30
Til filmens premiere kan du møde instruktøren Suki Chan i samtale med samarbejdspartneren og medvirkende i filmen, neurovidenskabsforsker og forfatter, Dr. Anil Seth.
21:00
Efter verdenpremieren af 'Jason's Box' inviterer vi på paneldebat om klimaaktivisme i Grønland og alle de små handlinger, vi kan gøre, for ikke at drukne i afmagt. Mød filmens hovedperson og glaciolog, Jason Box, i samtale med filmens ...




