Fra den 13. til 24. marts 2024 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til HELSINGØR:DOX.
Støttet af Helsingør Kommune.
19:00
Bottle Conditioned
Jerry Franck / USA / 2023 / 82 min
Kom med til den flamske Pajottenland-region og lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år.
Se hele filmudvalget her
Your Fat Friend
Et humoristisk, personligt og uhyre lærerigt manifest om at være tyk i en verden, der er indrettet til tynde mennesker. Baseret på den storsælgende forfatter og aktivist Aubrey Gordons ikoniske tekster.
Før Stormen
De 27 beboere på Mandø i Vadehavet står på første parket til klimaforandringerne med storme og stigende vandniveauer. Men trods den skræmmende virkelighed, holder de fast i deres identitet som øboere, som de har gjort i generationer.
Copa 71
Kvindernes glemte kapitel i dansk fodboldhistorie får endelig sin plads i rampelyset her 50 år efter en legendarisk VM-kamp i Mexico. En fantastisk og farverig film med alt den drama og spænding, man kan forvente af et ægte eventyr.
Ekko af kærlighed
En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.
Swan Song
En kærlighedssonate til ballet og ‘Svanesøen’ med alt, hvad det indebærer af hård træning, lavt selvværd, drømme, racisme, forløsning og forstokkede traditioner, der (måske) er i gang med at blive lavet om.