You Need This
Ryan Andrej Lough / USA / 2025 / Verdenspremiere / 84 min
Afslørende film om forbrugerismens onde cirkel og hyperkapitalismens ødelæggende kraft. Kan vi bryde systemets greb, før det er for sent?
Mens du læser dette, bliver millioner af produkter købt og snart smidt væk igen. Vi fylder vores indkøbsvogne, tænker mindre og længes efter mere. Vores basale behov er blevet til tandhjul i en profitmaskine, hvor vi arbejder og forbruger til vi dør. Men hvem styrer egentlig systemet, og kan vi bryde fri? ’You Need This’ udforsker, hvordan forbrugerisme og hyperkapitalisme former vores liv, samfund og planet.
Massemarkedsføring, reklamer og manipulation med vores drømme til jagten efter materiel lykke: Det 21. århundredes økonomiske system ødelægger vores fælles klode og skaber enorm rigdom blandt en lille elite, men efterlader resten af os med en stor regning. Men vi kan stadig nå at genoverveje, hvad vi egentlig har brug for.
Gennem skarpe analyser, interviews med eksperter og bidende satire forstår vi vores egen rolle i en økonomisk model på randen af et kollaps, og hvad vi kan gøre for at ændre kurs.