Unstable Rocks
Ewelina Rosinska & Nuno Barroso / Tyskland & Portugal / 2024 / International Premiere / 26 min
Et smukt, analogt billeddigt fra den vilde, portugisiske natur med en organisk rytme, der forplanter sig fra landskaber og dyreliv til klipningen.
‘Unstable Rocks’ af Ewelina Rosinska og Nuno Barroso er et smukt, analogt billeddigt fra den vilde, portugisiske natur, optaget på 16mm film. Et værk med en organisk rytme, der forplanter sig fra landskaber og dyreliv til klipningen. Hvor naturmotiver i den romantiske tradition har været udtryk for oprindelighed og tidløshed, integrerer værket det arbejde, som kunstnere og aktivister i dag er engageret i for at bevare naturen selv i en tid med øget industrialisering og gentrificering.