Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

Oasis

slider navigation
Oasis

Oasis

Felipe Morgado & Tamara Uribe / Chile / 2024 / 80 min

Panoramisk øjebliksbillede af Chile i en turbulent periode, hvor et nyt ungdomsoprør har meldt sig ind i kampen om landets kurs. Med et røntgenblik for politiske konflikters natur får vi et knivskarpt take på en brydningstid.

Gaden er en arena med sin egen politiske dynamik, og den får vi et højaktuelt kursus i her. ‘Oasis’ er optaget i den chilenske hovedstad Santiago og dokumenterer den turbulente periode i det ellers stabile land, som startede i 2019 med protesterne over prisstigninger i den offentlige transport og hurtigt udviklede sig til en omfattende masseprotest, der spredte sig til hele landet. Men hvor andre protestfilm er tilfredse med at gengive den ophidsede stemnings larm og kaos, går ‘Oasis’ den stik modsatte vej. I rolige billeder gennemlyser den i stedet situationen med et klarsynet røntgenblik, så man har ro til at overveje protesternes årsager, og ikke kun deres umiddelbare effekt. Filmen tager ikke parti – der er både oprindelige folk, feminister, anarkister og konservative på gaden med hver sin mærkesag – men selvom vi ikke får at vide, hvad vi skal mene og synes, er ‘Oasis’ en stærkt politisk film, hvis aktualitet ikke begrænser sig til det aflange land i Sydamerika, men lader os forstå det demokratiske drama i ethvert samfund.