Night of Nights
Truman / USA / 2024 / Verdenspremiere / 86 min
Et tusmørkt og semi-surrealistisk science fiction-portræt af livet i to asiatisker millionbyer efter 2020, optaget om natten med en hypnotisk intensitet og med blikket rettet mod fremtiden.
Landet ligger hensunket i mørke. Den forladte by er som en anden planet. Ensomme skikkelser bevæger sig gennem gaderne som skygger i et teater. Vi er i to asiatiske millionbyer i den surreelle tid efter 2020. ‘Night of Nights’ foregår om natten og dens billeder fylder lærredet med hypnotisk kraft, der dokumenterer den radikalt forandrede virkelighed, som menneskene i verdens enorme storbyer pludselig befandt sig i. De urbane landskaber er oplyst af gullig neon, og begrebet hjem har mistet sin velkendte betydning. En endeløs gangtunnel er blevet et minisamfund af iglo-telte, hvor folk der er strandet i de hårde restriktioner har slået lejr, mens de venter på at kunne komme videre. Men da restriktionerne ophæves er alt ændret for evigt.