King Hamlet
Elvira Lind / USA & Danmark / 2025 / International Premiere / 89 min
Den danske dokumentarist Elvira Linds vender tilbage med et dybt personlige portræt af sin mand, skuespilleren Oscar Isaac, der står over for sit livs sværeste rolle.
Skuespilleren Oscar Isaac står over for sit livs sværeste rolle. Han skal spille Hamlet på New Yorks Public Theater. Men samtidig er livet ved siden af scenen også inde i en dramatisk akt. Han venter sit første barn med sin hustru og filmens instruktør, dokumentaristen Elvira Lind, i en periode, hvor han netop har mistet sin mor.
Sorgen og glæden brydes som bølger i Linds dramatiske og dybt personlige film om processen op til premieren på Shakespeares klassiker. Det begynder som en skuespillers proces, men udvikler sig til en meditation over kærligheden, livet og den porøse grænse mellem performance og privatliv.
Med ‘King Hamlet’ fortsætter Lind sin roste udforskning af krydsfeltet mellem kunst og liv, men denne gang er det med kameraet rettet mod sin egen familie. En film skabt med en sjælden intimitet og en rå, følelsesmæssig ærlighed – og med tårnhøje forventninger til kunsten selv.
