Europe Endless
Thomas Elley / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 26 min
En bulgarsk lastbilchaufførs tilværelse i Danmark og på de ensomme, europæiske landeveje skildret med brutal realisme og præcision.
Thomas Elley gjorde sig bemærket med sine hele to afgangsfilm fra den Danske Filmskole forrige år. ‘Europe Endless’ lægger endnu et kapitel til Elleys kortlægning af den kriseramte maskulinitet i udkanten af samfundet. Her møder vi en bulgarsk lastbilchauffør, der bor og arbejder i Danmark, men tilbringer størstedelen af sit liv på de ensomme, europæiske landeveje. Drevet af en pludselig indskydelse rejser han tilbage til sin hjemby, og i to dage driver han omkring og opsøger venner og familie fra sin fortid, mens han tænker over sin fremtid. Vinklen er kompromisløst realistisk, men Elley er samtidig en skarp stilist med en sjælden evne til at blande formater og formsprog på nye og uventede måder.