Barrio Triste
STILLZ / Colombia & USA / 2025 / 89 min
Årets vildeste banger! Hæsblæsende og trippet sensation af en hybridfilm, optaget på et VHS-bånd i colombianske Medellín af fire unge rødder. Produceret af Harmony Korine og med et nyt score af Arca.
Fire unge rødder stjæler et VHS-kamera fra en journalist og dokumenterer deres egen hærgen i en fuldstændig smadret hybridfilm, der foregår i Medellín i 1987 og mest af alt ligner noget den ikke er: nemlig en ‘found footage’-dokumentar. Inden den altså skifter gear igen og forvandler sig til en trippet horrorfilm-ish.
I slutningen af 80’erne blev Medellín regnet for at være verdens farligste by. Den colombianske millionby har da heller aldrig set så rå og kaotisk ud som i ‘Barrio Triste’, hvor den unge bandes optagelser af sig selv veksler mellem hæsblæsende hærværk, semi-dokumentarisk socialrealisme, stenet slow cinema og gådefulde scener af nærmest hallucinatorisk kraft. Man har sjældent oplevet noget lignende, men holdet bag er også all killer, no filler: Instruktøren Stillz er kendt for sine musikvideoer for Bad Bunny, filmen er produceret af CPH:DOX-vinderen Harmony Korine, og Arca har lavet dens originale score. Se den og / eller dø.
