slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

And So It Begins

slider navigation
And So It Begins

And So It Begins

Ramona Diaz / USA & Filippinerne / 2024 / 99 min

Demokratiet smuldrer i Filippinerne, hvor præsidentkandidat Leni Robredo stiller op i en giftig og brutal kamp om magten mod en af den populistiske højrefløjs mest ekstreme figurer. Hvordan? Ved at fejre friheden og fællesskabet.

Demokratiet er under pres over hele verden, men nogle steder kommer presset indefra. Det gør det i Filippinerne, hvor den tidligere præsident Rodrigo Duterte har udvist en foragt på linje med Trump, Putin og Bolsonaro for demokratiets mest basale institutioner og for minoriserede medborgere i det samfund, han er valgt til at lede. I et hektisk valgår stiller Dutertes vice-præsident Leni Robredo op som modkandidat og får etableret en folkebevægelse for en bedre fremtid. Robredo er jurist og har en klar vision for sit land. Men hun er oppe mod populistiske kræfter fra det yderste højre, hvor målet til enhver tid helliger midler som trolling, fake news, alternative facts og andre giftigheder fra bunden af den politiske værktøjskasse. Men hvert samfund har sin egen politiske kultur, og Leni Robredo svarer igen med enorme valgfester, der samler de mennesker, der ligesom hun selv har fået nok af både Duterte og hans afløser, Ferdinand ‘Bongbong’ Marcos, Jr. Instruktør Ramona Diaz beskriver sit lands moderne historie med kløgtig indsigt i dets dunkle fortid, og med den Nobelpris-vindende journalist Maria Ressa som eminent og dybt sympatisk medstemme.