Fra den 19. til 30. marts 2025 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til VEJLE:DOX.
Støttet af Vejle Kommune.
Se hele filmudvalget herunder
Facing War
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere
Portrait of a Confused Father
En helt usædvanlig far/søn-fortælling optaget over 20 år tager en uventet og tragisk drejning, der danner rammen om et (selv)portræt af en norsk filmskaber i sit livs største krise.
Gunnar Hall Jensen / Norge / 2025 / Verdenspremiere
Spacewoman
Kosmisk portræt af den første kvindelige astronaut, der styrede en rumfærgemission. Eileen Collins sprang glasloftet herfra og helt ud i verdensrummet - og så er hun en enestående fortæller af sin egen, utrolige historie.
Hannah Berryman / Storbritannien / 2024 / Europæisk premiere
Miyazaki – Spirit of Nature
Fascinerende rundtur i det japanske animé-geni Hayao Miyazakis fantasifulde universer, hans 40 år lange karriere og ikke mindst hans besjælede syn på verden og naturen.
Leo Favier / Frankrig / 2024
The Hobby: Tales from the Tabletop
Er du til Bezzerwizzer, Sequence eller Risk, så er det her årets vinderfilm! Brætspil er mere end bare brikker og terninger i et hengivent, karakterdrevet portræt af den mangfoldige kultur omkring spillebordet.
Simon Ennis / Canada & USA / 2024 / International Premiere
Hærvejen
Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen er på vandretur ned gennem Jylland – med sig har de egne livshistorier som Prins til Danmark og som første klasses mønsterbryder. En billedskøn naturfilm med mere end blot et par livskloge ord med på vejen.
Jesper H. Grand / Danmark / 2025 / Verdenspremiere
Legacy
Den utrolige og hardboppede fortælling om dengang Skandinavien blev de sorte, amerikanske jazzstjerners kreative fristed fra racismen og lovens lange arm – fortalt af deres børn, der på godt og ondt stadig lever med deres fædres livsvalg.