Fra den 10. til 18. marts 2026 inviterer CPH:DOX og Glostrup Bio dig indenfor til medrivende filmoplevelser. Vi viser nye, højaktuelle danske og internationale dokumentarfilm og forlænger oplevelsen med skarpe debatter og levende events til samtlige visninger. Vi præsenterer de mest rørende, aktuelle, meningsfulde og dragende fortællinger i samarbejde med lokale kulturaktører – alt sammen gennem et skræddersyet program til GLOSTRUP:DOX.
Støttet af Glostrup Kommune.
19:00
+ GLOSTRUP:DOX: film og samtale med forfatter Knud Romer
I forbindelse med visningen af dokumentarfilmen om Astrid Lindgren vil Knud Romer tage publikum med ind i Lindgrens indre kamp og åndelige beredskab. Med sit blik for sprogets poesi reflekterer Romer over, hvordan Lindgrens tanker, vrede og håb blev grundlaget for et forfatterskab, der insisterer på menneskelighed – også når verden brænder omkring en.
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.
Se hele filmudvalget her
Merckx – Race of a Champion
Eddy Merckx er den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.
Christophe Hermans & Boris Tilquin / Belgien / 2025
MARIINKA
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere
Watching People Watching Birds
Himlens fugle er en truet dyreart, men verdens fuglekiggere er på sagen i en herlig, charmerende film om hobby-ornitologer. Forfatteren Jonathan Franzen sætter ord på passionen for de frie fugle.
Michael Loeken & Ulrike Franke / Tyskland / 2026 / Verdenspremiere
A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.




