Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
True Chronicles of the Blida Joinville Psychiatric Hospital in the Last Century, when Dr Frantz Fanon Was Head of the Fifth Ward between 1953 and 1956

True Chronicles of the Blida Joinville Psychiatric Hospital in the Last Century, when Dr Frantz Fanon Was Head of the Fifth Ward between 1953 and 1956

Abdenour Zahzah / Algeriet & Frankrig / 2024 / 91 min

Tre år i den revolutionerende, postkoloniale tænker Frantz Fanons alt for korte liv. Baseret på udførlig research og på Fanons egne notater, og rekonstrueret som en cinematisk dokufiktion fra et psykiatrisk hospital i Algeriet.

Til trods for at han kun blev 36 år, står Frantz Fanon som den måske vigtigste postkoloniale tænker nogensinde. Denne cinematiske dokufiktion med den grundige titel rekonstruerer hans fremsynede socialterapeutiske metoder i perioden 1953 til 1956, hvor den unge psykiater, filosof og politiske aktivist fra Martinique er overlæge på en psykiatrisk klinik i et koloniseret Algeriet. Institutionen er gennemsyret af racistisk kolonimentalitet. Franskmænd og muslimer bor adskilt, og forholdene for sidstnævnte er chokerende. Men Fanon introducerer tager initiativ til at åbne en café, arrangere fodboldkampe og lade patienterne bære deres eget tøj. For måske kan en kop kaffe eller et spil også være terapeutisk handling. Imens breder uafhængighedskrigen sig i baggrunden og den algeriske modstandsbevægelse vinder terræn. Baseret på udførlig research og Fanons kliniske notater samt samtaler med datidens personale har instruktør Abdenour Zahzah skabt en smuk film i sort-hvid, der gennem fiktionen videreudvikler den postkolonianale antiracisme i en tid, hvor Fanons idéer har fået nyt liv.