slider navigation
The Invisible Extinction
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 11. – 22. 2026

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn
          The Invisible Extinction

          Science

          SCIENCE danner ramme for nogle af årets bedste dokumentarfilm, der nørder naturens fænomener på mikro- og makroplan og fanger os ind med smukke og hypnotiserende billeder af naturen og menneskets komplekse forhold hertil. Vi skal se nærmere på naturens tilstand og den innovative forskning der galoperer afsted, og som har været med til at ændre vores verden fundamentalt gang på gang.

          The AI Doc: How I Became an Apocaloptimist

          The AI Doc: How I Became an Apocaloptimist

          Daniel Roher & Charlie Tyrell / USA / 2026 / 104 min / Sprog: engelsk / Fag: Matematik, samfundsfag, filosofi, dansk

          I ‘The AI Doc: Or How I Became an Apocaloptimist’ undersøger den Oscar-vindende instruktør Daniel Roher (‘Navalny’), som kommende far, sin frygt for fremtiden i en tid præget af AI. Sammen med medinstruktør Charlie Tyrell forsøger han at forstå, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvad teknologien betyder for os som mennesker. Gennem samtaler med eksperter og centrale aktører i branchen, herunder CEO’en for ChatGPT, udforsker filmen både de enorme muligheder og de alvorlige risici, der følger med disse hastigt udviklende værktøjer. Ved at kombinere ekspertinterviews, hjemmevideoer og animationer møder filmen den aktuelle AI-debat med energi, nysgerrighed og humor. Selvom udgangspunktet er en reel bekymring for fremtiden, kigger Roher, som vaskeægte apocaloptimist, også på de steder, hvor vi der er plads til optimisme, og hvor der kan handles. Resultatet er en engagerende og tilgængelig dokumentar, der gør komplekse idéer forståelige og som kan tale til et ungt publikum uden at tale ned.

          The Color of Ice

          The Color of Ice

          Anders Graver / Danmark / 2023 / 59 min / Sprog: engelsk, grønlandsk & dansk / Undertekster: engelske / Fag: naturgeografi, teknologi, fysik

          For over 60 år siden borede forskere sig ned gennem den grønlandske indlandsis for at måle temperaturer på forskellige dybder. I ’The Color of Ice’ vender to amerikanske forskere tilbage til det samme borehul med en ny glødende varm boreteknik for at undersøge, hvor meget is der er smeltet, og hvor meget temperaturen har ændret sig. Undervejs møder de den grønlandske fanger Olennguaq, som i sin hverdag oplever de klimaforandringer, forskerne forsøger at bevise.

          Filmen fortæller en visuelt dragende og videnskabeligt funderet historie om klimaændringer og forskningens nødvendighed – både den teknologiske og den personligt erfarede.

          Dokumentaren kobler feltarbejde, geofysik og klimaforandringer, og den giver samtidig samfundsfagligt perspektiv på menneskers oplevelse af klimakrisen.

          The Peace Particle

          The Peace Particle

          Alex Kiehl / Storbritannien & Wales / 2025 / 86 min / Sprog: engelsk & fransk / Fag: Fysik

          Filmen tager os igennem de ufortalte historier om banebrydende forskere bag menneskehedens største atomfysik-eksperiment: CERN. Filmens ikke-lineære tidslinje væver sig ind og ud af CERNs historie gennem usete arkiver og interviews med nobelpristagere og prisvindende fysikere. I dag, i stadig mere usikre tider, og hvor krige over hele verden truer med at underminere dets principper, får vi hidtil uset adgang til dette særlige sted: en legeplads for nobelprismodtagere og kilde til mange opdagelser – og konspirationsteorier – gennem årene. Filmen udfolder CERN´s komplekse og gådefulde verden – og ikke mindst de mennesker, der arbejder sammen på tværs af nationer med ét fælles mål: videnskab for fred i en splittet verden.

          Fungi: Web of Life

          Fungi: Web of Life

          Joseph Nizeti & Gisela Kaufmann / Australien / 2023 / 40 min / Sprog: engelsk / Undertekster: No Subtitles / Fag: Biologi, bio-teknologi, mediefag

          Ikke helt plante, ikke helt dyr, men noget midt imellem. Svampe har længe fascineret forskere, men rummer stadig nogle af naturens største mysterier. Med Björk som magisk fortæller på lydsiden og den britiske biolog Dr. Merlin Sheldrake som omrejsende ekspertvidne, graver filmen sig dybt ned i det komplicerede svampenet og gør os klogere på et underjordisk landskab, der har eksisteret siden dinosaurerne. Muligvis findes løsningerne på nogle af vores største problemer nemlig allerede under vores fødder, hvor der eksempelvis findes svampe, som helt naturligt kan nedbryde plastik. På blot 40 fascinernede minutter er dette et videnskabeligt lynkursus, som både gør dig klogere på naturens underligste organisme, men som også hylder de levende kunstværker, som opstår, når svampene fylder det enorme lærred ud.

          The Invisible Extinction

          The Invisible Extinction

          Steven Lawrence & Sarah Schenck / USA / 2022 / 85 min / Sprog: engelsk, mandarin-kinesisk, spansk, hebraisk & diverse / Fag: Biologi, Bio-teknologi

          I denne dokumentar er vi med på frontlinjen af hvad der kan vise sig at være en global sundhedskrise: nedbrydelsen af vores nedarvede mikrober. I 200.000 år har vores mikrobiom, der er en samlende betegnelse for de bakterier og mikroorganismer som bor i vores krop, udviklet sig sideløbende med os og sørget for at holde os sunde ved at regulere vores immunsystem og fordøje den mad vi spiser. Inden for de seneste 50 år har vi dog set en massiv stigning af livstruende sygdomme som astma, madallergier og diabetes, samtidig med at vores mikrobiom er blevet kraftigt nedbrudt. I The Invisible Extinction følger vi to superstjerne biologer Gloria Dominguez-Bello og Marty Blaser, når de tager os med i deres laboratorium og over hele verden, fra USA til Kina, Venezuela og Schweiz, imens de gør opdagelser der underbygger deres tese om at antibiotika og forarbejdede fødevarer driver ødelæggelsen af vores indre økosystem. Samtidig følger vi tre personer, der lider af farlige sygdomme grundet tab af vigtige mikrober, der deltager i nye og eksperimenterende forsøg i håbet om at få det bedre. Måske, viser det sig, kan disse mikrober også hjælpe mod corona-virussen og være en nøglespiller i kampen imod fremtidige pandemier.
          En oplagt film til at arbejde videre med mikrobiologi og kigge på sammenhænge mellem mikroorganismer, sundhed, sygdom og moderne livsstil.