ART:CINEMA
SMK – STATENS MUSEUM FOR KUNST: 20. marts – 22. marts. Fra Grækenland til Grønland, med performances, talks og livemusik. ART:CINEMA åbner op for et program, der når ud i kunstens mange kroge, undersøger gamle myter og teorier, og hylder naturen som en evig inspirationskilde.
ART:CINEMA åbner fredag den 20. marts med en visning af ‘A Sweetness From Nowhere’, hvor filmens instruktør, Ester Bergsmark, vil guide dig til, hvordan du ser film med hele din krop.
Lørdag byder blandt andet på en visning af ‘The Mother Age’ med en efterfølgende samtale, der udforsker den forgængelige kunsts historiefortælling. Derudover kan du opleve ‘Et klassisk liv’ af Katrine Philp, hvor der bagefter vil være en mini-koncert med flere af de klassiske musikere fra filmen.
Søndag viser vi blandt andet de to grønlandske film: ‘Our Flag’, der handler om tilvejebringelsen af det grønlandske flag, og ‘Tamatta Ataqatigiippugut – We are all connected’, der tager afsæt i instruktørens brev til Assuma Arnaa (Mother of the Sea). Du kan også opleve en kortfilmspakke med fem film skabt af fem nye, store danske kunstneriske filmtalenter.
Husk, at du med din biografbillet har adgang til SMK hele dagen og kan udforske museets mange udstillinger. Har du årskort til SMK, får du 20 procent rabat på alle visninger og arrangementer. ART:CINEMA er udviklet og præsenteret i samarbejde med SMK.
15:15
Kom og vær med til en kort guidet meditation før filmen med instruktøren bag 'A Sweetness from Nowhere', Ester Bergsmark, efterfulgt af en performance af Cassie Augusta Jørgensen efter filmen.


