slider navigation
The clergy, patriarchy and the uprising in Iran
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 11. – 22. 2026

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn
          The clergy, patriarchy and the uprising in Iran

          Præstestyret, patriarkatet og oprøret i Iran

          Kan mord blive en kvindes sidste udvej i præstestyrets Iran? Med ayatollahens død og et opbrud i magtens struktur som ny baggrund indrammer vi samtalen om kvinders rettigheder i og efter Kvinde, Liv, Frihed.

          Hvad er det ved præstestyrets struktur, der kan gøre mord til en kvindes sidste udvej i et voldeligt ægteskab? I ‘An Eye for an Eye’ følger vi Tahereh, der er fanget i et system, hvor religiøs lovgivning, patriarkalske normer og statslige institutioner væver sig ind i hinanden og afgør hendes skæbne. Filmen tegner et nærgående portræt af et retssystem, hvor nåde, skyld og straf ikke kun er juridiske spørgsmål, men dybt politiske.
           
          Med afsæt i dokumentaren inviterer CPH:DOX til en samtale om kvinders reelle handlemuligheder i det iranske samfund netop nu – i en historisk brydningstid. Hvad betyder det at søge retfærdighed i et system, der samtidig begrænser ens frihed? Og hvordan forandres magtens rum efter dødsfaldet af Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei?
           
          I kølvandet på mordet på den unge kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini voksede den landsdækkende bevægelse under parolen Kvinde, Liv, Frihed (oprindeligt på kurdisk: Jin, Jîyan, Azadî). Protesterne i 2022 åbnede et nyt kapitel i Irans nyere historie, men hvor står bevægelsen i dag?
           
          Mens magtkampene er rykket ud på den globale scene, rejser et nye spørgsmåle sig: Har magtkampen sat sprækker i befolkningen eller i selve magtstrukturen? Og hvad betyder denne brydningstid for dem, der igen går på gaderne i 2026?
           
          I en tid, hvor nye, voldsomme billeder og optagelser strømmer ud af Iran, melder spørgsmålet sig med fornyet styrke: Hvad kæmper iranere og kurdere for nu? Hvilke håb driver dem og hvilke risici indebærer det i en periode præget af usikkerhed og politisk opbrud?
           
          Disse spørgsmål udfolder adjunk i international sikkerhed Hetav Rojan, i samtale med ph.d. i Iran-studier Rasmus Elling samt international politisk analytiker Jino Doabi og forperson for SASH (Solidarity Acts Spark Hope) Maria Kafaei Zandeh Del. Sammen diskuterer de modstand, splittelse, håb og mulighederne for forandring i et Iran midt i en afgørende brydningstid.
           
          Denne samtale vil være på dansk.