slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 11. – 22. 2026

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          I Hjertets Tjeneste

          “Jeg er her” kan være de vigtigste ord, et menneske hører. Mød Eva og Emil Kruse i en snak om deres arbejde med Jeg Er Her-kampagnen og betydningen af, at vi er der for hinanden, når hjerte slår ud. I forlængelse af visningen af 'When Pigs Fly' fortsætter vi samtalen i Social Cinema til en aften om ansvar, nærvær og de øjeblikke, hvor man vælger at være der.

          Hvad betyder hjertet for os? Er det blot en muskel, der holder os i live – eller rummer det også vores relationer, vores ansvar og vores forbindelse til andre?

          Med TrygFondens Hjerteløber-kampagne Jeg Er Her som omdrejningspunkt inviterer CPH:DOX publikum til en aften, hvor refleksion bliver omsat til handling.

          Til samtalen viser vi kortfilmen “Jeg Er Her” som tager afsæt i musiker og lyriker Emil Kruse og hans søster creative director Eva Kruses personlige fortælling om deres far, der blev ramt af hjertestop – og overlevede, fordi andre trådte til. Kampagnen sætter fokus på Hjerteløber-ordningen og på den enkle, men afgørende beslutning: at være den, der reagerer, når et andet menneskes hjerte stopper.

          Filmen kredser om hjertet som både biologisk realitet og symbolsk kerne. Hvor filmen When Pigs Fly handler om at udviske grænserne mellem arter, når et grisehjertepotentielt kan holde et menneske i live, handler Jeg Er Her om de tanker, der opstår, når et hjerte stopper brat og uventet: fortrydelse, uvished, tab og næstekærlighed. When Pigs Fly åbner en filosofisk og etisk refleksion om livets værdi og vores relation til andre levende væsener, tager “Jeg Er Her” spørgsmålet et skridt videre – fra tanke til handling.

          For hvad betyder hjertet, hvis vi ikke handler, når det gælder?

          Efter visningen går Emil og Eva Kruse på scenen sammen til en samtale om mod, tvivl og beslutningen om at træde til. Eva og Emil vil blive gæstet på scene af skiftevis af Jeg Er Her-filmens instruktør Ian Isak, og Grethe Thomas og Signe Villumsen, henholdsvis projektchef og senior projektleder på kampagnen fra TrygFonden. Samtalen kredser om, hvad der driver engagementet, hvordan det føles at stå i situationen, og hvorfor “jeg er her” kan være de vigtigste ord, et menneske hører.

          Aftenen er en invitation til ikke blot at reflektere over hjertet – men at overveje, hvad det betyder at handle på det.

          Samtalen præsenteres i samarbejde med TrygFonden.

          Samtalen er på dansk.