Hvordan udøver man humanitærhjælp i Gaza?
Mød filmens instruktør, Poh Si Teng, i samtale med læge fra filmen, Dr. Thaer Ahmad og Nadia Hardmann, senior forsker for Human Rights Watch.
Efter visningen af ‘American Doctor’ tager vi et nærmere kig på det forsvarsværk, der er humanitær og medicinsk nødhjælp. Med en stadigt voksende humanitær krise i Gaza, hvor starter man så med yde nødhjælp? Mød bl.a. Nadia Harman, seniorforsker i flygtninge- og migration-sektionen af Human Rights Watch, sammen med filmens instruktør Poh Si Teng, medvirkende læge fra filmen, Dr. Thaer Ahmad og humanitær rådgiver ved Læger uden Grænser, Cecilie Barner Mathiasen, i en samtale om at være vidner til brud på menneskerettighederne, og hvordan de bruger deres platform til at forsøge at hjælpe det palæstinensiske folk. Samtalen modereres af Anders Jerichow, Politiken.
I SOCIETY:CINEMA tager vi TikTok-tempoet ud af de store geopolitiske udfordringer og giver plads til nuancer og refleksion. Med aktivister fra USA, førstehåndsberetninger fra Gaza og vidner til de sociale mediers påvirkning af vores mentale helbred, sætter vi endnu engang fokus på menneske-, borger- og internationale rettigheder når Pressen slår dørene op for de vigtigste samfundsdebatter, her og nu.
Dette event præsenteres i samarbejde med Human Rights Watch.
