Hvem bliver drenge opdraget til at være i Talibans Afghanistan?
Martyrdom, krig og loyalitet til Taliban. Journalist og dokumentarinstruktør Nagieb Khaja introducerer 'Kabul Between Prayers' og nuancerer ekstremisme i Afghanistan.
Gennem stemningsfulde klip fra Kabul møder vi i Kabul Between Prayers hverdagen for afghanske brødre, hvor forventningerne til drengebørnene er, at de skal tilslutte sig Taliban. I denne introduktion trækker Nagieb Khaja på mere end et årtis journalistisk arbejde i Afghanistan. Han har mødt og talt med medlemmer af Taliban i forskellige sammenhænge og har selv været tilbageholdt af bevægelsen. Med udgangspunkt i sit eget arbejde udfolder Khaja, hvad ekstremismen er udtryk for i Afghanistan.
Introduktionen vil være på dansk.
Kom og fejr Nowruz med os på CPH:DOX! I løbet af dagen kan du møde forfatter Uzma Akbari, DFUNK og menneskerettighedsforkæmper Manilla Ghafuri, som hver især bidrager med perspektiver på Afghanistans kultur, politik og aktuelle kampe. Derudover kan du glæde dig til at smage haft mewa, den traditionelle Nowruz-dessert, serveret med grøn te og gå på opdagelse i afghansk kunsthåndværk i Østerlands bod.
