En søndag du sent vil glemme: Syv timers film, middag og instruktørbesøg!
Mød den visionære instruktør Peter Mettler ved visningen af hans syv timer lange film 'While the Green Grass Grows: A Seven part Diary', hvor han er vært for filmvisningen og en fælles middag.
Er der noget bedre end at tilbringe en søndag sammen med os i Cinemateket, hvor vi byder på en hel dag med dokumentarfilms magi? Peter Mettler er en af vor tids mest visionære filmskabere. Hans nysgerrighed har fået ham til at lave film om alt fra nordlys og biologi til religiøs ekstase, hallucinationer og tidens mysterium. Han har udvidet grænserne for, hvad film kan handle om – og hvad film er.
Hans nye værk er både hans mest omfattende og mest personlige. ‘While the Green Grass Grows: A Diary in Seven Parts’ er en filosofisk dagbog i syv dele, filmet på lokationer i blandt andet de mexicanske bjerge, Cuba og Canada over en periode på tre år, hvor Mettlers eget liv gennemgik store forandringer. Det hele kan lyde abstrakt, men Mettlers største kunst er at gøre de grundlæggende eksistentielle spørgsmål nærværende og invitere os til at deltage i opdagelsesrejsen på lige fod med ham selv. Nysgerrighed og en dyb åbenhed over for verden er drivkraften bag hans livsværk, og man føler pludselig, at alle bevidsthedens døre står på vid gab, når man lader sig fordybe i hans generøse og dybt originale vision.
Vi har arrangeret en særlig filmvisning med Peter Mettler som vært for både filmvisningen og den ledsagende fælles middag midtvejs i filmen – omkring kl.18.30. Cinematekets restaurant SULT vil levere en vidunderlig vegetarisk måltid til dette.
Billetprisen inkluderer hele oplevelsen.
Samtalen er på engelsk.
